Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje bok - 2. Om kong Artur, hvordan han dræpte en forfærdelig rise, som bodde paa Sankt Mikals berg i Frankrike - 3. Om den store krig mellem kong Artur og keiser Lucius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73
paa sine bare knær. Artur svarer mildelig og kri
stelig: „Takker Gud og ikke et menneske; ikkevar
dette et verk, som mand kunde fuldbyrde uten Guds
naade, eller et under av hans moder, som er mild
mot menneskene alle."
Derpaa byder han, at der skal bygges en kirke
paa berget paa det sted, hvor han først saa risen;
der ligger endnu Arturs sverd og skjold, og skjoldet
skal hænges op i kirken, og de uskyldige myrdede
børn og alle menneskeben, som ligger igjen i tjeldet,
skal sættes i en muret grav i koret. Men risens
hode, ben og krop skal hænges i en jerngalge paa
skibsbroen i Barflet by. Og alt guidet og sølvet
og skattene efter ham skal deles i to deler, en til
kirken og en til fattige folk i landet. Selv vilde
kongen ikke beholde andet end risens klubbe og
kappe.
3. Om den store krig mellem kong Artar og
keiser Lucius.
Nu drog kong Artur med sine hære sydover til
Burgund, ti han hadde spurt, at keiser Lucius var
trængt ind i dette land, herjet det og ihjelslaat meget
folk, og nu laa han i leir med en umaadelig hær,
baade ryttere og fotfolk, i en borg, som heter Ses
sonie, og den ligger i en dal.
Da lot kong Artur sin hær dele sig i fire flokker,
og herr Boudvin førte en del utenom dalen, saa
den kunde trænge ind fra syd, og to deler bød han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
