- Project Runeberg -  Illustreret Kogebog /
817

(1883) [MARC] Author: Charles Emil Hagdahl Translator: André Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bagværk - Bagværk af Mandeldejg - Smaat Bagværk af Mandeldejg - Chokoladetærninger - Marzipan med Fylding - Makroner

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BAGVÆRK AF MANDELDEJG- 817
Chokoladetærninger.
30 Kvint Mandler, 60 Kvint Sukker, 7 Æg, 10 Kvint Hvedemel, 10 Kvint sigtet
stødt Brød, Rom, 30 Kvint reven Chokolade, 1I8 Pot smeltet Smør, Glasur.
Mandlerne og Sukkeret stødes fint med et helt Æg og 5 Ægge-
blommer, blandes derpaa med 6 til Skum piskede Hvider, Melet, Brødet,
der er fugtet med lidt Rom, Chokoladen og Smørret, bages i en glat Form
til en Kage, som skjæres i Firkanter paa 2 Tommer, der glaseres hvide.
Eller ogsaa bages der tillige to Stykker x/4 Tomme tykke Kager af
Sukkerdejg eller let Biscuit (Side 779), men lige saa store som den oven
omtalte Kage, som da lades hel og bestryges paa begge Sider med Sylte-
tøj samt lægges mellem de tvende Kager af Sukkerdejg. Det hele skjæres
derpaa i firkantede Tærninger, hvorved man faar to Farver i hver Tærning.
Marzipan med Fylding.
Massepains.
Til 20 Personer.
1 Pund søde, 5 Kvint bitre Mandler, Rosenvand, 1 Pund Sukker, syltet Frugt,
Marengsmasse.
Dejgen tillaves saaledes, som sagt er ved Lübecker Marzipan Side
808, og tildannes til smaa runde Kager eller tages ud med Blikform i den
ønskede Skikkelse. En Strimmel af samme Slags Dejg trykkes fast om-
kring Kanten paa Kagerne, som derefter lægges paa Papir. Naar de ere
saaledes tillavede, bages de ikke i Ovnen, men tørres kun ved Ovnvarme,
indtil de blive lysegule, ved Hjælp af en Jernplade, belagt med Gløder,
som hænges op over dem. Skulde nogle af Kagerne for tidlig faa Farve
paa Grund af for stærk Varme, dækkes de med et Stykke Papir. Kagerne
fyldes med noget syltet Frugt, dækkes over med Marengs og tørres i en
svagt varm Ovn.
Makroner (Macarons). Herved forstaas de smaa halvtørrede Brød
eller Smaakager af Mandler og Sukker, der ofte gaar under det urigtige
Navn «Biscuits», hvormed der i den udenlandske Kogekunst og i Sukker-
bageriet menes noget helt andet. Da hele den øvrige civiliserede, spisende
Verden baade i Tale og paa Tryk i de forskjellige Sprog kalde disse Smaa-
kager macarons, macaroons, Makronen, er der ingen Grund til længere
at bibeholde tvetydige Benævnelser, som give Anledning til Misforstaaelse.
Om hvad der forstaaes ved «Biscuit», se Side 778.
52

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 26 15:49:04 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kogebog/0831.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free