Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bagværk - Bagning af fint Bagværk og Brød
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
750 BAGVÆRK.
Aar fejret sine største Triumfer ved den Højde, hvortil man har drevet
den ornamentale Side eller, hvad Franskmændene kalde, patisserie pittoresque.
Man har med sand kunstnerisk Dygtighed bygget baade spiselige og uspise-
lige Templer, Slotte og Hytter. »Men de gamle Former styrte sammen«, og
nye Tider bringe nye Skikke. Guldsmedene og Pletfabrikanterne ere nu
dem, som give det festlige Bord dets Prydelse.
Medens Kunstens store ensidigt beskæftigede sig med de pompøse
Værker, voxede under den fine Smags Beskyttelse alle disse smaa, elsk-
værdige Fremtoninger op, som gaa under Navnene »Baba«, »Savarin«,
»Talmouses«, »Fanchonette« o. s. v., hvilke nu ere en vogue, og som i
de store Byer spille en særdeles betydelig Rolle.
Det er nu om Stunder næsten nødvendigt for den, der vil have
Ord for at være duelig i Madlavning, tillige at have Kjendskab til patisserie
og Kagebagning. Vi have derfor behandlet disse Themaer med den Ud-
førlighed, som deres Vigtighed kræver, og som vil kunne sætte enhver i
Stand til i saa Henseende at kunne frembringe gode og smukke Resultater.
Hvis der imidlertid er Tale om store Middage, som gives i større Byer,
handler man klogere ved at bestille disse Sager hos Konditoren, end at
prøve paa selv at tillave dem i Hjemmet; Værtinden vil derved undgaa
megen Uro og Besvær. Ganske anderledes er Forholdet ved simple
Familiemiddage, hvor denne Slags Retter høre med til den øvrige Anret-
ning og tillaves af samme Person.
Hvor megen Nidkjærhed og Opmærksomhed denne Del af Madlav-
ningen end kræver, er den alligevel den mindst anstrengende men sam-
tidigt den mest tillokkende, da den giver et saa vidt Spillerum for kunst-
nerisk Opfindsomhed. Man kan derfor paa en vis Maade i fuld Alvor
give det smukke Kjøn det Raad at lægge sig efter denne nyttige og smukke
Kunst, der paa en Gang vil afgive en behagelig Sysselsættelse og tillige
være et Middel til at vække og vedligeholde Beundring.
For at bringe nogen Orden til Veje i den Uorden, der synes at
herske i de fleste Kogebøger, ogsaa med Hensyn til finere Bagværk, have
vi efter Indholdet eller Dejgens Sammensætning opstillet de følgende
Klasser. Det vil lette Oversigten og medføre, at man uden Vanskelighed
vil kunne finde, hvad man søger. De forskjeilige Slags Bagværk inddele
vi altsaa i følgende Afdelinger:
1. Af Smørdejg. 2. Af Mørdejg. 3. Af Sukkerdejg (Let Biscuit).
4. Af Sukkerdejg med Smør (Smørbiscuit). 5. Nlandeldejg. 6. Af
Marengsmasse (Æggehvideskum). 7. Af kogt Dejg og de Slags Bagværk,
som bages i Friture. 8. Af Gjærdejg. 9. Peberkager.
I de fleste af ovenstaaende Klasser forekomme saa vel Tærter som
Kager; disse Benævnelser benyttes i Almindelighed i Flæng, men vi
gjøre dog følgende Forskjel imellem dem.
T æ r t e r dannes af tynde Lag (Plader, Bunde) som lægges ovenpaa
hinanden med Syltetøj, Marmelade eller Creme imellem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
