- Project Runeberg -  Illustreret Kogebog /
637

(1883) [MARC] Author: Charles Emil Hagdahl Translator: André Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Grønsager - Saladplanter - Havesalad - Endivie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

GRØNSAGER. 637
Gudinden under dens Blade skjulte den nyfødte Adonis. Vor gudeløse
Tid spiser imidlertid Saladen, og Adonis maa skjule sig andet Steds.
Romerne mente, at Salad beskyttede mod Yinens berusende Virkninger,
hvorfor man spiste den ved Slutningen af ethvert lækkert Maaltid, og
Kejser Augustus fandt sig endog foranlediget til af og til at tygge lidt paa
den. I Middelalderen mente man, at den virkede afkølende mod Kjærlig-
hedens Glød, og Munken Bruyerinus tilraadede Klostersøstrene at spise
dygtigt Salad. Under samme Forudsætning har man i nogle Aarhundreder
spist flittigt deraf men uden at blive forandret i nævnte Henseende. Mu-
ligvis har man nu allerede spist for meget deraf, thi de helbredende Virk-
ninger ere aldeles udeblevne, og man befinder sig i den pinlige Uvished
om, hvorvidt det er Kjærligheden, som er bleven stærkere, eller Saladen,
der er bleven svagere.
De hos os mest anvendte Saladplanter ere følgende:
Havesalad (lat. Lactuca sativa, fr. Laitue), hvoraf der findes ad-
skillige Afarter, saasom:
Bladsalad (lat. Lactuca sativa foliosa), som ikke sætter Hovede,
og som kun anvendes tidligt paa Aaret, inden nogen anden Slags kan faas.
Hovedsa lad (lat. L. sativa capitata, fr. Laitue pomrnée) er den almin-
deligste og fra gammel Tid kjendt hos os; den danner faste Hoveder og
kan ved omhyggelig Dyrkning ogsaa faa saftige og skøre Blade, hvad der
er et Fortrin hos den. En yngre Art heraf Bind salad (lat. L. sativa
Bomana, fr. tSalade romaine) er i den senere Tid bleven indført af
Franskmændene, der ikke kunne blive kjede af Salader; den bliver kun 10
Tommer høj, og dens Blade slutte sig i Toppen tæt sammen som en
Hætte. Havesaladens forskjeilige Arter med deres lyse, grønne Farve og
glaslignende Sprød lied have for Tiden næsten fortrængt baade Endivie og
Karse.
Endivie (lat. Cichorium endivia, fr. Chicoree eller Endive). An-
vendes i Frankrig meget til Salad, navnlig den Art, som har krusede
Blade (chicorée jrisée), men den maa bleges for at betage den dens alt
for store Skarphed. Dette sker ved at binde Bladene sammen og over-
dække Planterne, f. Ex. med Urtepotter eller lignende, for at lukke Lyset
ude. Den er en velkommen Trøst om Vinteren for alle passionerede
Grøntspisere paa en Tid, da man vanskeligt kan skaffe Grønsager til Veje,
og Troen paa disse Planters blodrensende Egenskaber gjør ikke Efterspørg-
selen mindre. Den bredbladede Art anvendes meget som kogt og tilberedt
paa flere forskjellige Maader. Den hos os vildt voxende Cichorie (lat.
Cichorium Intybus) anvendes ogsaa tidligt om Foraaret som Salad, men
dyrkes dog navnligt for Rodens Skyld, der benyttes som Kaffesurrogat.
At Cichorien var kjendt af de gamle Romere, fremgaar af Horats Ytring:
me pascunt olivæ, me dehorea levesque malvæ.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 26 15:49:04 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kogebog/0651.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free