Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Grønsager - Cardoner med Marv - Blanket af Cardoner - Puré af Caroner - Kaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GRØNSAGER. 623
Oxemarv af 1/2 Tommes Tykkelse, som bestryges med Kjødglace. Skiverne
sættes 4 Minuter ind i en varm Ovn og ere derpaa færdige til Brug.
Blanket af Cardoner.
Blanquette de eardons.
Cardoner, Smør, Croutons, hvid Sauce, jevnet med Æggeblommer.
Cardonerne tilberedes som kogte Cardoner 2, skjæres i runde Skiver,
anrettes, overhældes med Saucen og garneres med Croutons, der ere stegte
i Smør.
Puré af Cardoner.
Purée de eardons.
Tilberedes ligesom Puré af Artiskokbunde.
Tv a a l .
Lat. Brassica. Fr. Chou.
Kaalen hører til Menneskeslægtens ældste Kulturplanter. Allerede
Jøder og Ægyptere plantede Kaal, og Grækerne indflettede den i sine
Gudemyther. Man paastod, at den var fremkommen af Jupiters Sveddraa-
ber, da han skulde udtyde to hinanden modsigende Orakelsvar. En anden
Version paastaar, at Bacchus piskede Lykurg med Vinkviste, saa at han
udgød Taarer af Smerte; heraf voxede Kaalen frem, som til Hævn over
Guden beholdt sin Evne til at gjøre berusede Personer ædru. Pythagoras,
der ikke holdt af Bønner, anbefalede Kaalen som et Middel til at holde
Mennesket ved «godt Humør og Mod». Alle disse Fortællinger maa dog
nærmest betragtes som en kulinarisk licentia poetica af de gamle Vismænd.
Om denne nu i 2000 Aar bekjendte Plante vide vi nu navnligt, at
den kun giver ringe. Næring, Kneb i Maven og lugter ilde, men at den
desuagtet er en Yndlingsspise blandt Landbefolkningen, og at den er Sø-
folkenes Præservativ med Skørbug.
Der gives en Mangfoldighed af Kaalsorter, og de ægte blande sig
med de uægte, som ikke ere værd at dyrke, hvorfor ogsaa, i Følge Darwin,
Bønderne i Ligurien sige, at man bør forhindre dem i at «forelske» sig i
hverandre. Man kunde nok lave et Stamtræ for dem, men et Stamtræ
uden Bevis er ligesaa værdiløst i Naturhistorien som i Adelskalenderen.
Og hvor mange Forvandlingstrin har ikke den vilde Kaal gjennemgaaet,
inden den er naaet til sin nuværende forædlede Skikkelse; maaske lige saa
mange, som Aberne have udkrævet for at blive til Mennesker!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
