- Project Runeberg -  Illustreret Kogebog /
80

(1883) [MARC] Author: Charles Emil Hagdahl Translator: André Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fordøjelse og Ernæring

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FORDØJELSE OG ERNÆRING.
men i Smagens Rige er der lige saa vel som i andre Riger baade døve
og blinde.
Det lader til, at det altid har været et af Menneskeslægtens Privi-
legier at kunne drikke uden at være tørstig, og. nu have Kogekunstens
forføreriske Fremskridt lært os at spise uden at være sultne. Men med
en Selvbeherskelse, der er hævet over enhver Berømmelse, forstaa vi at
lægge Baand paa vore Talenter i denne Retning, og vi ere endelig naaede
saa vidt, at det anses som Tegn paa en daarlig Tone at spise eller drikke
for meget; det er blevet indlysende for alle og enhver, at den, der for-
spiser sig eller drikker mere, end han kan taale, hverken forstaar at spise
eller at drikke.
I Slutningen af en Række kulinariske Breve til en Veninde giver
S oyer, den engelske Kogekunsts Stormester*), en Fortegnelse, der vist
nok er rigtig, over hvad en 70aarig bon-vivant har fortæret indtil det
Øjeblik, han standser sin fordøjende Virksomhed. Ved Beregning af de
store Masser, der gaa igjennem og tjene til at holde den menneskelige
Fordøjelsesmaskine i Gang, godtgjør han Nødvendigheden af Fødemidlernes
hensigtsmæssige og ordentlige Behandling og Anvendelse; det er nok
Umagen værd at tænke vel over, hvad han siger, og vi ville derfor ikke
forholde vore Læsere den Glæde, maaske ogsaa den Nytte, der kan være
ved at gjøre Bekjendtskab med hans Udtalelser.
»Det kan ikke være underkastet nogen Tvivl, at en stor Del af vore
Fødemidlers Næringsværdi tilintetgjøres ved Uvidenhed og Mangel paa
Omhu. Dette er en stor Fejl, der ikke gavner nogen, men er til Skade
for alle. Naar man vil gjøre sig den Ulejlighed at mønstre den store
Masse Mad, som vort skrøbelige Legeme fortærer i Aarenes Løb, vil min
Paastands Rigtighed blive endnu mere indlysende, og det vil blive klart,
at Menneskene stadigt burde ofre mere Tid, Omhu og personlig Opmærk-
somhed paa deres daglige Underhold, da dette hele Livet igjennem er den
kostbareste Del af den menneskelige Luxus. Jeg skal prøve paa at gjøre
Dem dette klart, og jeg er overbevist om, at De aldrig har tænkt Dem
noget lignende:
*) Soyer, fransk af Fødsel, levede sin bedste Tid i England, hvor han skabte sig et
Navn som Kok og dygtig Forfatter. Han var chef de cuisine ved »The Reform-
club« i London, hvis storartede Etablissement, efter hvad han selv anfører, nødven-
diggjorde et Tjenerpersonale paa 60 Mand. Under Krigen med Rusland oveidio»
Regeringen ham at ordne Feltlasaretternes og Belejringstroppernes Forsyning med
Mad; dette Hverv udførte han til almindelig Tilfredshed; han har beskrevet denne
Tid i sit Culinary campaign, London 1857. Han har desuden udgivet The gastro-
nomic regenerator, 8de Oplag, London 1852, The modem housewife, The charitable
cookery, Délassements culinaires m. fl.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 26 15:49:04 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kogebog/0094.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free