Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bordets Glæder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BORDETS GLÆDER. 69
sagde lian mig, at han ikke kunde indestaa for, hvorledes Striden kommer
til at ende«.
Men der findes endnu flere Momenter, der spille en vigtig Rolle,
og som en opmærksom Vært bør studere for at berede sine Gæster For-
nøjelse og forøge deres Velbefindende.
Le coup (Tapres eller Glasset efter Suppen tillægger man en over-
ordentlig Betydning; det bør naturligvis være kraftig, ublandet Vin, og
det anses da ikke alene som behageligt men ogsaa som særdeles sundt.
Det disponerer Maven paa en særdeles heldig Maade til alt, hvad der skal
følge efter; men saa heldig det end kan være for Gæsternes Fordøjelse, er
det dog ikke altid lige saa heldigt for Værtens Reputation; thi Smags-
organerne, der endnu ere fuldstændigt friske, eller saa at sige i jomfruelig
Renhed, blive ubestikkelige Dommere over Værtens Vine. Hvis det derfor
hører til Husets lidet hyggelige Vaner at »indsmugle« mindre gode Vine,
ville vi anbefale at vente hermed til lidt længere frem, naar Gæsterne
kunne være mere tilbøjelige til at lukke et Øje, enten af Taknemmelighed
eller fordi deres Tanker ere optagne af andet.
Le coup du milieu er en beundringsværdig Opfindelse, for at man
med fornyet Appetit skal kunne indtage to Middagsmaaltider. Imellem
den første og den anden Servering, det vil sige mellem Entréerne og
Stegen, indtræder der sædvanligvis en Pause, en nødvendig Hvile, fuld af
skjønne Minder, og midt under disse behagelige Betragtninger overraskes
man af en Funch a la romaine eller en Creme cVabsinthe, der opliver
Sindet til nye Anstrengelser og gjør, at enhver Gæst paany føler samme
Appetit, som da han satte sig tilbords. Æren for denne Opfindelse til-
kommer Frankrig, der kan glæde sig ved den applaudissement universel,
hvorved saa vel le coup düapres som le coup du milieu ere blevne mod-
tagne overalt. Herrerne sætte navnlig Pris paa den første, Damerne
nærmest paa den sidste.
Maaltiderne ere Højtidsstunder, hvor det glade Humør bør være
selvskreven Gæst, og et gammelt Ordsprog siger med Rette, at »Skæmt
krydrer Maaltidet«.
Blandt de mange berømte Professorer i Kogekunst, som Frankrig
har kunnet være stolt over i dette Aarhundrede, og af hvilke mange endnu
omtales som store Talenter, har Caréme, ogsaa kjendt som talentfuld
Forfatter og Grundlægger af en ny Skole, et agtet Navn, og hans Skrifter
ere at betragte som klassiske.
C a r é m e , f ø d t i P a r i s 1 7 8 4 , d ø d s a m m e s t e d s A a r 1 8 3 3 , n e d s t a m m e r
i lige Linie fra Pave Leo X’s berømte chef de cuisine, der fik Navnet
Jean de Caréme, Fastelavns-Johan, for en Soupe maigre, Vandsuppe, som
han opfandt for Hans Helligheds Regning. Ejendommeligt nok var vor
Carémes første Mesterstykke en Sauce for Fastelavnsspisere. Han begyndte
sine Studier med et formeligt Kursus i Stegekunsten hos en af den Tids
dygtigste Kogemestere. Derefter begav han sig til Hr. Richaud, »Jameux
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
