Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den danske Kogekunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16 KOGEKUNSTENS UDVIKLING.
Anvisningerne til Madlavning ere kastede forunderligt imellem hver-
andre; man finder saaledes umiddelbart efter hinanden »At bevare Smør
Aaret igjennem«, »En god Mos til Steg at have«, »En god Suppe«, »Rød-
beder at indsylte« o. s. v. Kryderier og Sukker benyttes stærkt; Rosiner
anvendes meget hyppigt i de forunderligste Forbindelser; ligeledes Figen;
hvad synes man f. Ex. om en Ret som »stegte Figen med Kanel«. løv-
rigt ere Retterne simple, og i hele Bogen er der kun en Anvisning, som
efter Titelen lader formode udenlandsk Paavirkning: »Spinat paa Yngerske
at koge«, der bestaar af Rødløg, Rosiner, Spinat, Yineddike, Sukker, Bom-
olie (eller Smør) og Salt. Til Slutning skulle vi blot endnu meddele vore
Læsere e n fuldstændig Anvisning efter dette Y æ r k paa » E n a n d e n g o d
Ret.« Sæt en Potte met Yand til Ilden, leg Persille der vdi, oc lad vel
siude, tag Brødkrummer aff to gamle bagede simler, rør det tilhobe, sla
Y eller VI Eg deri, oc giffPebber oc Saphran der i.—Ja, det er det hele!
H v e m t u r d e vel n u o m S t u n d e r kalde dette e n »god R e t « ?
Den næste Kogebog, der er udgivet paa Dansk, skriver sig fra 1648.
Forfatterinden Anna Weckerinn er Enke efter »Den vitberømte Medicus
Johan Jacob Wecker i Colmar« og Bogen er »nu den gemene Mand til
beste paa Danske udsat aff Povel Iverssøn Kolding«. Bogen har en ret
anselig Størrelse, over 200 store Oktavsider og er forsynet med en Fortale
»Til den fromme Læsere«, hvori der gjøres Rede for Bogens Plan og
Øjemed. Som allerede Fortalens Overskrift antyder, ansiaas der ogsaa her
stærkt de religiøse og bibelske Strenge; der henvises til Sara, Abrahams
Hustru, der beværtede Englene, og saaledes beviste at være erfaren i Koge-
kunsten. »I lige maade læser vi om Rebecca, Isaacs Hustru, at hun saa
mesterligen viste at koge Kiddene, til sin Huszbonde, at den smagte han-
nem saa vel, saa hand icke andet viste end det vaar en anden synderlig
Ræt af Yiltbrad, som hand aff Esau haffde begieret; med hvilcken Spijse
den gamle Mand vederqvegede sin høybedagede trætte Siel førend hand
døde«. Saaledes fremhentes en Mængde Exempler fra Bibelen, hvoraf »vi
nu klarligen seer at denne Konst (o: Kogekunsten) bør met all rette høyt
at actis, og ingenlunde foractis«. Værket, som dog er en Del kortere end
det tyske, indeholder 406 Anvisninger, der ligeledes ere kastede imellem
hverandre; men de ere udførlige, ligesom ogsaa Retterne ere af en mere
civiliseret Beskaffenhed end dem, hvortil der blev given Anvisning i Koge-
bogen fra 1625. Som en lille Prøve skulle vi meddele Læseren, hvorledes
man bagte »Risengrynsklatter« paa Christian den fjerdes Tid, eller som de
kaldes: »Backelse aff Risengryn: Siud grynene aff udi Vand, sie dem siden
aff, stød dem saa tillige med nogle Eg, oc giør det icke for tyndt, tag
lidt hint Meel oc Sucker oc rør der udi, giør Kager der af, bag dem udi
Smør som andre Kager, saa er det ret oc got.«
Det synes, som om Doktorindens Kogebog maa sjældent fyldest-
gjørende have udfyldt et længe følt Savn, thi først 62 Aar efter udkommer
den næste under Navnet: En Høy-Fornemme Madames Kaagebog Kbhvn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
