Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den danske Kogekunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14 KOGEKUNSTENS UDVIKLING.
Pæiei og -Æbler og »andet saadant Pilleri, som kan være os godt og tjen-
ligt- o. s. v. Pudsigt nok havde liendes Moder, Enkedronningen, en Gang
anmodet hende om til et Taffel at sende forskjellige af hendes bekjendte
Lækkerheder o g tillige »nogle u n g e Adelsmænd, s o m forstod a t skære f o r « ;
Anna maa svare sin Moder, at til hendes Beklagelse lagde de sachsiske
Adelsmænd sig lige saa lidt som de danske efter den Kunst at skære for.
Det \ildc imidlertid føre os for vidt, om vi her vilde gaa nærmere ind
paa alle den høje Dames Færdigheder i Kogekunsten. Kun skulle vi
endnu gjøre opmærksom paa, at Anna skal have fundet paa at benytte
Ovne til at stege i i Stedet for at bruge Spid, ligesom at hun i to haand-
skrevne Bøger har nedlagt sine Erfaringer i den ædle Kogekunst. .
Den danske kulinariske Literatur er ikke meget righoldig, i alt Fald
indtil Begyndelsen af indeværende Aarhundrede. Den ældste danske Koge-
bog skriver sig fra Aaret ] 625, n a a r vi d a ikke ville regne H e n r i k H a r p e -
sti engs med, som dog for Kuriositetens Skyld’ bør omtales med et Par
Ord. Den lærde og lor sine medicinske Kundskaber saa berømte Kannik
levede i det 13de Aarhundrede; han døde 1244. Paa det kongelige Bi-
bliothek i Kjøbenhavn lindes et Pergament-Haandskrift, hvori den lærde
1(»ifatter har nedlagt sine lægevidenskabelige Anskuelser, men hvori ogsaa
i Slutningen lindes et Afsnit, der kaldes Libellus de arte coquinaria (en
lille Bog om Kogekunsten), og som med Undtagelse af Overskrifterne er
skreven paa Dansk. I Molbechs Udgave fylder hele Afhandlingen kun 7
Sider, og den maa vel egentlig nærmest betragtes som et Anhang til Ho-
vodskriftet, Lægebogen, hvad der neppe kan forundre nogen, da Føden og
dens rette Tilberedning altid maa spille en vigtig Rolle i Lægekunsten,
navnlig naar dennes Hovedopgave antages at bestaa i Forebyggelse af Syg-
domme og i diætetiske Forholdsregler under saadanne. Retterne, hvortil
her gives Anvisning, ere meget simple og tyde paa stor Tarvelighed i
Livsvaner. Vi skulle nævne et Par Exempler, idet vi oversætte Overskrif-
terne og enkelte vanskelige Ord.
O m d e n M a d , s o m k a l d e s : K a l i i s .
»Man skal takæ sød miælk oc skære tliær i skorpæn af huetebrøth
swa smat sum tærning oc siuthæ (syde, koge) thæt i en pannæ oc latæ
tbær til æggi blomæ wæl slaghnæ (godt pidsket Æggeblomme). Thæt
h e t æ r k a l i i s . «
Clanske vist en sund og uskadelig Spise, men Tillavningen er i høj
Grad primitiv! Et andet Exempel paa en mere indviklet Ret:
O m d e n M a d , s o m k a l d e s : k l o t e n e n h o n æ r ( K l u m p e r o g H ø n s ) .
»Man skal siuthæ et gamæit høns alt helt oc takæ et annæt raat høns
oc splittæ thæt wæl smat (rigtig smaat) oc latæ thær til spæk skoren wæl
sma sum ærtær oc malæt kumiæn (Kommen), safran og win, swinæ smolt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
