Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kogekunstens Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12 KOGEKUNSTENS UDVIKLING.
officios Kost, en tvungen Gæstfrihed bød dem; de fik Lyst til mere for-
linede Nydelser, og inden kort Tid var Dronningen for alle Stæder ikke
stort andet end et uhyre Refektorium«.
Denne Virkning spores endnu; Masser af fremmede strømme
sammen fra alle Europas Lande for under Fredens Eo at gjenoplive de
>ehagelige Vaner, de fik under Krigen. De droges til Paris, og naar de
vare komne der, maatte de spise og drikke uden Hensyn til, hvad det
kostede; naar vore Fonds stige, maa det tilskrives ikke saa meget den
højere Rente de give, som snarere den naturlige Tillid, man ikke kan
undlade at skjænke et Folk, hos hvilket Gourmander ere saa lykkelige« -
- Hvis Erobrerne fra 1870-71 havde havt en lige saa "god Appetit
til „andet godt«, son, de havde til Milliarderne, vilde Kokkene nu ogsaa
ave kunnet bevise, at det franske Køkken er en uudtømmelig Guldgrube.
Det franske Køkken, tre Aarhundreders Værk, vilde være blevet
helt ødelagt under saa store Omvexlinger, hvis det ikke havde bevaret sine
traditioner. Heldigvis fandtes der, siger en Historieskriver, tilstrækkeligt
mange Noviser og Bærere af de indviede Lys og de hellige Kar til at op-
fange og forevige de gamle Kjødgryders videnskabelige Duft. Mere end
Halvdelen af de foregaaende Tiders Genialitet og næsten al den franske
Elskværdighed var bleven i høj Grad fremmet af den franske Kogekunst.
Condéernes og Soubisernes Kokke bidroge i sin Tid ikke uvæsenligt til at
oplive de Maaltider, ved hvilke Montesquieu, Voltaire, Diderot, Helvetius
m. fl. saa ofte mødtes. Det var ved disse selskabelige Sammenkomster, at
den Iranske Konversation oplivedes og forfinedes ved de udsøgte Retter
som de dygtige Kokke havde tilberedt.
Nogle Timers behagelige, lette og frie Samtale mellem dannede og
belæste Mænd havde mere Betydning for Menneskeaandens Udvikling end
en Mængde »spekulative, bogskrivende Akademiers« Arbejde. Mangt et
stoit og alvorligt Spørgsmaals Løsning, Udbredelsen af nye og store Ideer,
Tilblivelsen af geniale Essais og belærende Mémoires — alt dette have
vi den Kreds hne og elskværdige Mænd og Kvinder at takke for, som
tildels bleve holdte sammen ved den uimodstaaelige Tiltrækningskraft, der
var ved den Tids petits soupers og glimrende Middage.
m.
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
