Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hurtig amortisation; denne tankegang er dog ikke altid
berettiget, særlig fordi man i saa fald jævnlig maa skride til meget
omfattende, o: kostbare anlæg, hvorved man kommer til at
binde meget betydelig kapital, medens man ellers kunde have
nøiet sig med noget mindre; videre vil en altfor stærkt
for-oeret drift ogsaa medføre forøgelse af de dagligt løbende
driftsudgifter.
Paa den anden side maa man dog ogsaa have for øie, at
driftsbetingelserne nu stiller sig ganske anderledes end i
tidligere dage, navnlig fordi en økonomisk drift nu overhovedet
ikke kan finde sted uden ved hjælp af moderne maskinelle
indretninger, der altid forudsætter betydelig kapital.
Af denne grund vil man saaledes oftere, selv om man
principmæssig er tilhænger af „B,øros-systemetu — nogenlunde
begrænset drift, der kan fortsættes gjennem aarhundreder —
være tvunget til at opgive dette, idet der, af hensyn til den
store anlægskapital, som under givne lokale forholde er en
uafviselig betingelse for økonomisk drift, kun gives valget
mellem: enten overhovet ingen drift, eller ganske betydelig
drift, men i hver enkelt grube af begrænset varighed1).
Hvorledes alle disse forskjellige hensyn — til kapitalens
størrelse og sammes amortisation; særlig udnyttelse af gode
konjunkturer og endelig det vigtige national-økonomiske
hensyn til vedkommende distrikt eller landsdel — bliver at
af-veie i forhold til hverandre, maa afgjøres med hvert enkelt
tilfælde for øie.
Sammenligning, navnlig med hensyn til gehalt, mellem de
norske og udenlandske kobbermalmforekomster.
Man ser undertiden i vort land fremholdt den forestilling,
at selv de bedste af de norske kobbermalmforekomster i det
*) Exempelvis kan saaledes nævnes, at „Foldalskomitéen“ (1888 —89;
af hvilken forf. var medlem) for Foldal foreslog en aarlig
produktion stor 37.500 tons samlet kis og malm, der vilde komme til
at vedvare mindst 20—30 aar, muligens dog i adskillig længere tid.
For Nissedalens jernmalmforekomst (se et særskilt arbeide af mig
om samme) har jeg gaaet ud fra en aarlig produktion stor 20.000
tons jernmalm, der vil komme til at vedvare allermindst 13—15 aar
(kun ned til grundstollens niveau); antagelig derimod i mindst 20 — 2-5
aar paa rad, muligens endog i 30—35 aar paa rad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
