Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Edgar Poe. 3
overhængende, til de to Venners aandeløse,
utilstaaede Frygt, da de sidder sammen i
Stormnatten efter at have bisat Madelines
Lig i Hvælvingen . . og pludselig de
kradsende Lyd af den Dødes Negle mod
Sarkofagens Laag borer sig op til dem gennem
alle Husets Vægge og Mure . .
Til at sanseliggøre sin imaginerede
Verden ejede Poe alle en syg Drømmers, en
svælgende Sensualists og en kræsen Artists
Evner. Paa en Gang en Sjæl, der vibrerede
i de yderste Spændingers og de yderste
Udmattelsers Staccato — og en Hjærne af
den klogeste, koldeste, karrigste Beregneihed
formaaede han at give sit vildeste Vanvids
Fantasmer et sælsomt søvngængeragtigt Liv.
Han er en Kolorist, der udelukkende
anvender de Farver, som paa en
hemmelighedsfuld Maade korresponderer med vore
Forestillinger om det grufulde. De fantastiske
Egne, hvortil han ofte henlægger Scenen for
sine Fortællinger er solforladte Giftsumpe
med en vanvittig arabesksnoet, ormebugtet
Vegetation og fulde af Ødets tause,
uudgrundelige Forfærdelser. Og ved
Anvendelsen af disse og lignende artistiske Midler,
ved Valg af Ord, hvis Klang øger deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
