- Project Runeberg -  Kristi Lære og Kirkens Lære /
440

(1894) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: André Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

440

Sandhed. Der gives Sandheder, som vi for lang
Tid siden har erkendt, eller som gennem Tradition
eller Opdragelse er indprentede os, og som vi tror
paa: det er bleven os en Vane, en anden Natur
at bøje sig for disse Sandheder. Der gives ogsaa
Sandheder, vi kun ubestemt kan opfatte, som om
de var meget langt fjernede fra os. Det staar os
ikke frit for at nægte at erkende de første, heller
ikke at erkende den anden Art af Sandheder.
Men der gives et tredje Slags Sandheder, som
endnu ikke er blevet en ubevidst Aarsag til vor
Handlemaade, men som dog staar saa klart for os,
at vi ikke kan undgaa at lægge Mærke til dem, og
vi tvinges uundgaaeligt til at gøre ét af to — at
erkende eller ikke erkende dem. I vort Forhold
til disse Sandheder vil det vise sig, om vi er
frigjorte eller ej.

Overfor disse Sandheder befinder vi os i samme
Stilling som den Mand, der gaar i Mørke og bærer
en Blendlygte, som kaster sit Lys foran ham. Han
kan ikke se, hvad Lygten endnu ikke har oplyst;
Vejen, han allerede har tilbagelagt, ligger ogsaa i
Mørke; men ethvert Skridt, han skal gaa, bliver
oplyst af Lygten, saa han altid kan vælge, paa
hvilken Side af Vejen han vil gaa.

Der er bestandig usete Sandheder, der endnu
ikke staar klare for vort intellektuelle Syn, og der
er andre Sandheder, som vi har glemt eller slet
ikke tænker paa: der er ogsaa visse Sandheder,
som viser sig for vor Forstands Lys og fordrer
Anerkendelse. Det er ved Erkendelse eller Ikke-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Apr 24 15:38:52 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kirkens/0454.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free