Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
— „Det vilde dog være aldeles meningsløst",
siger de, „at ofre sit eget, sin Families og sit
Fædrelands Velvære for at opfylde en eller anden højere
Lovs Fordringer, der gaar ud paa hverken mer eller
mindre, end at jeg skal slaa en Streg over de
naturligste og smukkeste Følelser: Kærligheden til
min Familie, min Slægt og mit Fædreland; og saa
desuden — hvad der nu er det aller vigtigste —
at jeg skal opgive al den Betryggelse, den nuværende
Samfundsorden byder mig!"
Men der kommer en Tid, hvor vi i vort Hjerte
modtager et Indtryk af denne højere Lov —
Kærlighed til Gud og vor Næste — og hvor vi mærker
de sørgelige Følger af den hidtil raadende
Verdensanskuelse, der ikke længer passer til Livets virkelige
Forhold, saaledes som de har udviklet sig. Og vi
vil fornægte den hedenske Livsanskuelse og tilegne
os den ny Lære, der er i Stand til at hæve alle
Livets Modsætninger og gøre Ende paa alle Lidelser
— den kristelige Livsanskuelse.
Og den Tid er nu kommen!
Lige som det er os klart, at Overgangen fra
den dyriske til den hedenske Livsanskuelse i sin
Tid var nødvendig og naturlig, saaledes har vi
og-saa en Følelse af, at den Samfundsorden, der nu
har bestaaet i atten Aarhundreder, er unaturlig,
falsk og forkastelig; vi føler det kun, fordi
Gennembrudet virkelig allerede har fundet Sted, uden at
vi dog endnu er komne til fuld Erkendelse af det;
Gennembrudet er dog endnu ikke afsluttet, og det
bliver vor Opgave at gennemføre det med aabent
Øje.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
