Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nemmelse af naaden for manges vedkommende mere
var et psychologisk spil, end den Helligaands
vidnesbyrd.
Folkekarakterens skrøbeligheder og
forkyndelsens mangler mødte hverandre. Ligesom der kun
blev talt lidet om helliggjørelsen, saa føltes der
heller ingen trang til saadan tale. Den ensidige
fremholden af, at den troende blot skal hvile i
korsets tro uden at tænke paa gjerninger, havde her
maaske mere end andre steder til følge, at viljen
ikke blev tagen i brug til at virkeliggjøre de ethiske
opgaver, som kristendommen paa engang baade
fore-lægger og giver kraft til at løse. Hvad der
dengang blev talt og tænkt i retning af helliggjørelse,
dreiede sig hovedsagelig om at atholde sig fra
brændevinsdrik og banden, at holde op med at
danse og spille kort, at aflægge pynt og stads*),
og at gaa paa «opbyggelserne». Som det havde
været en overfladisk naadestilegnelse, saa blev
det ogsaa en i flere henseender udvortes og
overfladisk helliggjørelse.
Men fordi man saaledes havde saa lidet at
bestille med sig selv, saa lidet kjendte til betydningen
af det apostoliske ord om at «forarbeide sin egen
saliggjøreise med frygt og bæven», derfor blev
ogsaa gemytterne i høi grad udadvendte. Det var
andre, man beskjæftigede sig med; kjærlighedens
omsorg for næstens frelse blev altfor meget
opblandet med hovmodighed over ens egen høie
*) De sterkest vakte holdt det endog for en synd at bære
guldringe og at gaa med klæder af anden farve end sort.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
