Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
294
Saalænge altsaa «staten ikke skaffer
evangelisk-luthersk religion, prester og lærere», maatte de selv
baade besorge sine børns undervisning og drage
omsorg for ordets forkyndelse og sakramenternes
forvaltning. Man holdt derfor sine børn konsekvent
fra skolen, døbte sine børn med hjemmedaab og
nød nadverden hjemme i husene. Ved sidstnævnte
leilighed fungerede Elias Kleven som prest og
indviede brødet og vinen, medens hver enkelt
nadverd-gjæst selv tog de indviede nadverd-elemcnter og
nød dem.
«Det lutherske kirkesamfund skal bestaa
tilligemed grundloven», men »det wexelske kirkesamfund
skal pakke sig . Thi »mon ikke statskirken (o: den
frafaldne, wexelske) kommer til at give tabt for
grundlovens? Ledet af saadan tanke indgav Elias
Kleven i 1866 en forestilling til kongen og
storthinget under titelen: «Lutherske kristnes begrædelse,
sorg og klageraab over religionsomskiftningen», i
hvilken han androg om, at ■< religionsomskiftningen i
kirker og skoler maatte standses, forhindres og
ophøre , et andragende, der selvfølgelig intet frugtede.
At Kleven og hans tilhængere maatte komme
i strid med de lovlige myndigheder, siger sig selv.
Vedkommende prester og skolekommissioner havde
saaledes mange sammenstød med dem i anledning
af deres børns skoleforsømmelser. Da nu hertil kom,
at de begyndte at uddele nadverden, blev der fra
vedkommende prester sendt klager med indberetning
om sagernes tilstand til autoriteterne. Biskop Arup
ansaa det imidlertid «betænkeligt, ja skadeligt at
foranstalte retslig forfølgelse i sager, der ligger paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
