Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
288
forklaring og dens synsmaader, være det i
almindelighed bemerket, at medens lægfolket i flere punkter
havde uret, og medens dets talsmænd ofte forsyndede
sig ved i sine strenge domme og gjorde sig skyldige
i mangen grov misforstaaelse, saa havde de dog
ret i flere henseender; og om lægfolkets skjold ikke
blev uden pletter, saa har det dog kjæmpet en
kamp, enhver ven af den rettroende, lutherske kirke
maa skue tilbage paa med agtelse og respekt. —
Pastor Wexels blev, som ovenfor bemerket,
gjort ansvarlig for den nye lærebogs nye og
formentlige falske lærdomme. Efter at flere angreb
var blevne rettede mod ham dels i de offentlige
blade, dels i anonyme skrivelser, fremtraadte han i
1845 med det bekjendte forsvarsskrift: Aaben
erklæring til mine medkristne om min
anskuelse og bekjendelse angaaende Christi
nedfart til helvede og muligheden af en
omvendelse efter døden, et skrift, der blev
udgangspunktet for en tolvaarig literær feide,
som jeg her kun skal skildre i sine hovedtræk.
Ved begyndelsen afdet følgende aar (1846) udkom i
Drammen det første angreb paa Wexels «Aaben
erklæring,» idet daværende skolelærer Bratten
udgav ’ Nogle bemerkninger om Pontoppidans
forklaring.» Dette skrift, der lynede af de heftigste anfald
og de mest skaanselløse domme mod pastor Wexels,
blev imødegaaet først af daværende kand. theol.
A. Tannæs («Bidrag til sandhedens forsvar,»
Kristiania 1846) og derpaa af professor Kaurin, idet
denne nu følte sig tilskyndet til at rette «Nogle
ord til den norske kirke (Kristiania 1846) som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
