Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
have været ganske betydelige indtægter, der tilflad
Petter Dass som sogneprest i dette store kald. Peder
Clausen, der forfattede sin Norges beskrivelse noget
over et halvt aarhundrede, for Petter Dass blev
prest til Alstarhaug, siger, at sognepresten der
«kan vel alieneste udi sit offer og offertold faa
henved 2 eller 3 hundrede vaager torfisk, foruden sit
tiendekorn og tiendefisk og anden saadan herlighed.
Og disse store indkomster forøgede Petter Dass end
yderligere derved, at han som en dygtig
forretningsmand drev jægtebrug i betydelig udstrækning og
skal ved denne bedrift have tjent mange penge.
Det er moderens praktiske natur, der gaar igjen.
Sagnet i Nordland fortæller, at hr. Petter Dass ofte
selv fulgte med en af sine jægter til Bergen, og at
han stod paa bryggen fra morgen til kveld som en
anden skipper og veiede fisk. Han tiltog saaledes
i velstand, at han tilslut blev istand til at indkjobe
alt kongens gods i Vefsen, hvilket — som det heder
— er det skjønneste gods i alle Nordlandene.»
I denne forbindelse bør jeg oplyse, at hr. Petter
vistnok paa den ene side var en driftig mand,
der hadede al uvirksomhed, al dovenskab, som
han selv synger:
Hvo, der arbeid’ ei vil gjøre,
han ei heller æde maa,
man skal ham ad døren kjøre,
naar han vil at tigge gaa,
lade saa hans dovne arme
ligge hos hans hungrig’ tarme.
Men paa den anden side var han tillige en
yderst hjælpsom og godgjørende mand, der traadte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
