Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
profeter, der «i aanden forlanger penge og
overhovedet ikke lever i overensstemmelse med, hvad
de lærer. Det er klart, at paa samme tid som
profetien bliver eneherskende, synker den ogsaa ned
i et indre forfald, der mere og mere griber om sig
Der maatte saaledes snart komme den tid, da
kirken blev tvungen til at reise og svare paa det
spørgsmaal: Er profetien fremdeles at anerkjende
som kilde for guddommelig aabenbaring eller ikke?
Og i sidste tilfælde, hvor haves da en sandhedens
kilde, der ikke grumses af nogen løssluppen subjektiv
ensidighed eller vildfarelse, men som altid flyder
lige rent? Det er disse to spørgsmaal, der er
kjernen i de saakaldte montanistiske stridigheder
i det andet aarhundrede efter Kristus.
Montanisterne afveg ikke i noget lærestykke fra
kirken; deres strenge moral som og deres
fordømmelsesdom over alle middelting var heller ikke noget,
der var dem eiendommeligt. At de i profetien saa
en stedsevarende aabenbaringskilde, det var en
anskuelse, de havde arvet fra den forud for dem
gangne tid, de var i dette stykke de gamle. Hvad
der var nyt hos dem, det var arten a f deres
profeti. Hvad der fra forst af bragte kirken til
at fordømme den hele bevægelse, det var just dette,
at det var «en ny profeti», der var begyndt.
Medens nemlig de gamle profeter, som ovenfor
udviklet, altid havde talt i bevidst tilstand, saa
profeterede de nye montanistiske profeter i
henrykkelse; under uhyggelige skrig og hyl kom de frem
med sine aabenbaringer. Subjektiviteten var her
endnu mere løssluppen, end ved den tidligere profeti,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
