- Project Runeberg -  Kina eller "Riget i Midten" /
77

(1923) [MARC] Author: Vilhelm Rasmussen - Tema: China
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Forpligtelse til at vise Hsiao overfor Forældrene. Det kan jo jneget vel
tænkes, at en Fader i sin Livsførelse undlader at vise Hsiao f. Eks.
mod sine Forfædre eller ved anden urigtig Opførsel; i saa Fald „maa
en Søn paa ingen Maade undlade at foreholde ham det."

Myndighedsforholdene i Familien afspejles i Kommunernes
Forfatning. Samtlige Familier i en Gade er en Enhed, hvis
Fællesanliggender varetages af „de Ældste", der til Gengæld har Myndighed og
Ansvar. For den hele By er der et Kommunestyre, som alle Beboere maa
vise Hsiao, og som Stats-Myndighederne holder sig til, dersom der er
nogen Uorden eller begaas en Forbrydelse.

En endnu større „Familie" end Byen er den hele Ståt; og i den er
Embedsmanden, hvad Husfaderen er i Familien. Det hedder i „den
store Lære" : „Ærbødighed viser man Øvrigheden" ; og Kina er frem
for noget andet Land en Embedsmands-Stat. Disse Embedsmænd,
Mandariner i europæisk Sprogbrug, svarer nærmest til vore Byfogeder,
Herredsfogeder og Amtmænd; men der er højere Grader lige til
Guvernører og Vicekonger, der hver styrer en eller to Provinser,
gennemsnitlig af Størrelse som Storbrittannien og med en gennemsnitlig
Befolkning paa ca. 18 Millioner Beboere. Rigsstyrelsen ledes af et
Ministerium af Mandariner og allerøverst af Præsidenten.

Hele den store Embedsstand har sin særlige Form for Hsiao med
Myndighed nedad og barnlig Lydighed og Ærbødighed opefter. Men
fælles for dem alle er deres Forpligtelse til ikke at afvige fra det een
Gang fastslaaede, d : Kung tse’s Lærdomme. Der staar herom i „den
store Lære" : „Fra deres Mund maa ikke udgaa nogen ureglementeret
Tale, og i deres Vandel maa der ikke være nogen ureglementeret
Handling."

Som den øverste i Staten var Kejseren indtil Revolutionen 1912 det
hele Folks „Fader", „Himlens Søn", „De titusind Aar" o. m. m. Alle
var skyldige at vise ham Hsiao, o: at være ham hørige og lydige. En
kejserlig Forordning blev modtaget med Knæfald og Røgelse. En af
Kejserne skrev en Gang i en Forordning: „Jeg vil gøre Riget barnligt",
o: at Undersaaterne skulde være lydige.

Men ligesom Familiefaderen skal vise Hsiao opefter, var Kejseren
paa sin Viis forpligtet til at vise Hsiao mod „Himlen", sine
Forgængere, især de fjærne Forfædre og Kung tse. Dersom en Kejser regerede
slet, var det tekniske Udtryk for Misfornøjelsen, at han ikke havde
Hsiao. Folket var da — teoretisk — i sin gode Ret til at afsætte ham.
Oprøret var i Kina principielt anerkendt; — man skulde blot have
det Held at gennemføre det.

77

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:50:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kinamidt/0081.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free