- Project Runeberg -  Kina eller "Riget i Midten" /
59

(1923) [MARC] Author: Vilhelm Rasmussen - Tema: China
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

En enestaaende Plads i kinesisk Litteratur, men udenfor de
anerkendte, kanoniske Skrifter, der tillægges Kung tse, indtager en
ganske lille Bog Tao te king af Lao tse. Den er et lille Vidunder fuld
af Charme og Visdom, selv i Oversættelser af en overordenlig Skønhed.

Ingen ved nogen nævneværdig Besked om Lao tse; men da han er
bleven ophøjet til Stifter af en Religion, Taoismen, er det ikke til at
undres over, at der er fortalt mærkelige Sagn om ham. Det hedder,
at hans Mor var gennemsigtig, da hun gik svanger med ham, paa Grund
af det Lys, der udstraalede fra Barnet. Svangerskabet varede saa
længe, at han kom til Verden som en Olding med hvidt Haar, langt Skæg
og dybe Tanker. Paa sine Hænder og Fødder havde han Skrifttegn, og
han kunde straks tale. Først sagde han: „Himlen er oventil, og Jorden er
for neden", men saa tilføjede han: „Tao alene er det rette."

Alt det er naturligvis kun Legende; man véd end ikke med Visshed,
om Lao tse nogensinde har levet. Men det antages, at Forfatteren af
Tao te king blev født 601 før Chr., og at han var Embedsmand men
trak sig tilbage i sin Alderdom for at leve i stille Tænksomhed.

Det er dog altsammen af underordnet Betydning; ti Tao te king
eksisterer, har øvet sin Indflydelse i det kinesiske Aandsliv, kan læses
i vore Dage og er i højeste Grad interessant som Vidnesbyrd om, hvad
kinesisk Aand evnede, samtidig med at de aller ældste navnkendte
græske Tænkere, Thales, Anaximander o. a. levede og lagde Spirerne
til den græske Aandskultur. Paa mange Punkter er Lao tse sine
græske Samtidige langt overlegen.

Lao tse gaar ikke som et Nutidsmenneske ud fra enkelte
Iagttagelser, af hvilke der efterhaanden sluttes til et samlet Resultat. Hans
Fremgangsmaade er den stik modsatte. Først opstiller han et alment Princip,
derefter anvender han det paa de enkelte Tilfælde.

Hele Tilværelsen, siger han i Tao te king, er kun en ydre Udtryks-

59

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:50:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kinamidt/0063.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free