Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Foruden Marco Polo kom der ogsaa enkelte dygtige Missionærer over
til Kina; og en af dem, Johan af Montecorvino, blev endog Erkebiskop
i Khanbalik, ca. 1307, og havde flere Biskopper under sig. Adskillige
af disse katolske Gejstlige har gjort gode Iagttagelser af Kinesernes
Sæder og Skikke.
Efterhaanden gik det imidlertid tilbage for Mongolkejserne, og den
sidste blev styrtet 1368. I Stedet kom det nationale kinesiske
Herskerhus Ming; og det var uvenlig sindet overfor Europæerne.
Handelssamkvemmet og de øvrige Former for Forbindelse tog derfor stærkt
af og ophørte efterhaanden næsten fuldstændig.
Men da Vasco da Gama i 1498 havde fundet Søvejen til Indien
sønden om Afrika, varede det ikke længe, inden Portugiserne naaede det
sydlige Kinas Kyster. De fik dog ikke Tilladelse til at gaa i Land ved
det første Forsøg i 1514. Men tre Aar senere landede Fernäo Perez
d’Anrade i Kanton, og ikke ret længe efter opnaaede Portugiserne
Tilladelse til at bosætte sig i Ningpo. Det var den Gang den vigtigste
Handelshavn. Senere fik de ogsaa Lov til at bo i Kanton.
De Fremmede var dog ilde set af den kinesiske Befolkning. Som
de fleste andre Folk opfatter Kineserne Fremmede som „Barbarer",
og Naget til dem voksede Aar for Aar. Allerede 1541 eller maaske
1545 ødelagde Kineserne den europæiske Koloni i Ningpo, og 12000
Kristne, deriblandt 800 Portugisere, blev dræbt. I Kanton blev den
portugisiske Koloni dog bevaret; og paa Halvøen Makao har Portugal
den Dag idag nogle Særrettigheder.
For Kundskaben om Kina har Portugiserne imidlertid ikke haft
synderlig Betydning. Derimod gav en Spanier Gonzalez de Mendoza i
1585 en omfattende Beskrivelse af Kina. En grundigere Udforskning
begyndte dog først i det 18. Aarhundrede især ved Hjælp af
Missionærer. Enkelte f. Eks. Jesuitten Mateo Ricci trængte langt ind i det
Indre klædt som buddhaistisk Munk, senere som Mandarin. Andre
Jesuitter fik frit Lov til at foretage Rejser i det Indre og forestod
Udarbejdelsen af et stort Kort over hele Kina.
Efterhaanden kom dog ogsaa Jesuitterne i Miskredit, fordi de laa
i evindeligt Klammeri med andre Munkeordener; og saa gik det igen
tilbage med Kinas Udforskning. Først i den nyeste Tid, efter at Kina
er bleven besejret i flere Krige, har Europæerne paany faaet Adgang
til det Indre.
Den geografiske Videns Historie er imidlertid ikke ensbetydende
med den europæiske Geografis Historie; og det var jo muligt, at et
23
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
