Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Del - 14. Van Mitten forsøger at klare Stillingen for den ædle Sarabul
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
364
— Mod, van Mittenl sagde KeOraban og trykkede
sin Vens Haand, i det han gik forbi. Jeg skal være
Dem nær og vaage over Dem i Værelset ved Siden af.
— Mod,Herre! tilfojede Bruno, husk paa Kurdistan.
Et Ojeblik efter var den ædle kurdiske Dame, van
Mitten og Seigneur Yanar ene i Salonen. Hollcenderen
gned sig med Pegesingeren paa Panden og gjentog
nielankolsk ved sig selv:
»Vidste jeg blot, hvordan jeg skulde begyndel«
Sarabul gik dristig los paa Sagen:
— Hvad har De at sige os, Seigneur van Mitten?
begyndte hun i en nogenlunde behersket Tone. »
— Begynd! Tal! sagde Yanar haardt. «
— Skal vi ikke sætte os ned? sagde van Mitten,
der solte Benene vakle under sig-
— Hvad man kan sige siddende, kan man lige saa
godt sige staaende, bemærkede Sarabul. Vegyndl Vi
er lutter Øre.
Samlende hele sit Mod begyndte van Mitten da
med at fremstamme følgende usammenhængende Ord-
— Smukke Sarabul, væk vis paa at · . . først
og fremmest . . . meget imod min Vilje . . . jeg for-
tryder . . .
— De sortryder? svarede den ædle Dame Hvad
fortryder De? . . . Deres Giftermaal maaske? Jeg
synes dog ikke, det var mere end simpel Skyldighed . . .
— Skyldighed! Skyldighed! vovede van Mitten
at bemærke med dæmpet Røst
—— Ogsaa jeg fortryder· svarede Sarabul ironisk,
ja, af ganske Hjærte.
— Ah, ogsaa De?
— Ja, jeg er fortrydelig over, at den dristige, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
