Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Del - 4. I hvilket alt foregaar under Lynenes Blinken og Tordenens Musik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244
taget: »Ahmet . . . Ahmet, kom mig til Hjælp . ..
Ahmetl«
Hvem knnde da kalde saaledes paa iiam? Hans
Hjærte bankede i en uimodstaaelig Forudfolelse« som om
det skulde sorcenges. Det forekom ham, at han kjendte
denne Tartane« at han allerede havde set den tidligere.
Men hvor? Var det ikke i Odessa neden for Banquier
Seliins Van selve den Dag, ban reiste?
— Ahmetl . . . Ahmet!
Dette Navn lod igjen.
Keraban, van Mitten» Bruno og Nizib havde nærmet
sig den unge Mand, der med Hænderne udstrakt mod
Havet stod ubevægelig som en Støtte
—- Dit Navnl Det er dit Navn, gjentog Kerabain
— Ja! . . . ja, sagde han, mit Navn.
Pludselig syldte et Lyn, der varede mere end to
Secunder, hele Rummet. Tartanen stod i skinnende
Klarhed. Dens Stormast var bleven ramt og brændte
som en Folket
I Bagstavnen holdt to unge Piger hinanden om-
slyngede. og fra deres Læber lod atter det samme Skrig:
—- Ahmetl Ahmetl
—- Hende! · . . Det er hendes . . . Amasial raabte
den unge Mand og sprang ud paa en af Klipperne.
— Ahmetl . . . Ahmet! raabte nu ogsaa Keraban.
Han styrtede sig hen til sin Broderson, ikke for at
holde ham tilbage, men for at hjælpe ham, hvis det
gjorde-k- nødvendigt.
— Ahmetl · — . Ahmetl Dette Navn lod endnu
en sidste Gang igjennem Rummet. Der var ikke længere
Tvivl mulig-
— Amasial . . . Amasial raabte Ahmet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>