- Project Runeberg -  Percival Keene /
255

(1911) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Holger Sinding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

255
under alle omstændigheter gjøre vor pligt. Og nu til min
gravtale!"
Bob forlot kahytten, og jeg fulgte efter. Kommet paa dæk
anmodet jeg næstkommanderende om at pipe mandskapet op og
sende folkene agterut. Og da derpaa alle var samlet med
Cross i spidsen, stod jeg op paa en lavett og holdt til dem en
kort tale av omtrent felgende indhold:
Jeg klargjorde dem stillingen og nødvendigheten av, — som
et sidste redningsforsøk —at kutte riggen og prove paa at
ankre.
~Det er mulig," sa jeg tilsidst, ~at vi slipper for at gaa
saa langt som til denne sidste ankringshistorie, men maa dog
ha truffet alle forberedelser til den. Det er derfor, jeg har latt
dere kalde gutter, for at forklare dere mine hensigter og ende
lig for at be dere allesammen om, at dere nu vil staa mig bi
av yderste evne. Derom føler jeg mig ogsaa overbevist, sikker
som jeg er paa, at hver og en av dere vil gjøre sin pligt som
britiske sjøgutter! Ja, mere var det ikke, jeg vilde ha sagt.
Pip ned, mr. Cross!"
Hele besætningen drog sig forover i taushet. Den hadde
forstaat stillingens fulde alvor. Endel av folkene blev nu sat
til arbeidet med de tre ankere, med at sende ankertaug op fra
kabelrummet og skyte det op i bugter paa dækket, færdig til
at løpe ut. Vi var imens drevet ind paa otte favner vand. Det
var sommerstider nu heldigvis, saa luften kjendtes lun og dagene
var lange, med saagodtsom ingen nat, som altsammen her blev
til fordel for os.
Saa kom da øieblikket om en stund, da meldingen om lod-
skuddene begyndte at lyde: ~Syv favner! .... Seks tre
kvart! .... Seks og en halv!" Endelig avgav manden i
røstet, nærmest hvor jeg seiv hadde tat plads: ~Seks favner!"
Han gjorde det som i etslags trods, med løftet stemme, og
som laa der i ordene: ~Tiden er kommet! La nu elementerne
gjøre sit værste!"
Ja, den var kommet
„Stille for og agter!" kommanderte jeg. ~Alle mand paa
dem nær, som er postert heroppe, ned paa underdækket. Kapp
bomsurringerne og gjør baaterne klar!" Og da saa dette raskt
og rolig var besørget og herom meldt av : ~Saa gutter, støtt
og rolig nu! Kutt taljerne i røstene!"
Og ett for ett blev taljer og barduner kuttet. Det braket
og smaldt i masterne, og dermed røk fokkemast og stormast

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:38:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keene11/0265.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free