- Project Runeberg -  Percival Keene /
248

(1911) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Holger Sinding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

248
gjorde sit yderste for at hjælpe Deres motstander til de flest
mulige fordeler?"
~Hvorfor han skulde være det/’ svarte jeg, ~er ganske visst
ikke saa let for mig at forståa, men jeg kan ikke desto mindre
ikke undgaa at mistænke ham for, at han — av de eller de,
mig übekjendte aarsaker, — maa være det allikevel."
Kapteinen forlot mig straks efter, og jeg sank hen i funde
ringer over, hvorfor i alverden oberst Delmar skulde ville mig
tillivs? Jeg visste, at han var velbaarne frk. Deimars antatte
arving, men deri laa dog ingen tilstrækkelig grund for at ville
stræbe mig efter livet, at hun muligvis agtet at efterlate mig
etpartre tusen pund av sin formue? Hvad lord de Versely an
gik, hadde han intet at borttestamentere, saa det hele blev mig
en gaade. Jeg studerte dernæst paa, om jeg ikke burde til
skrive hs. herlighet og fortælle ham den hele tildragelse? Vore
forbokstaver var nævnt av aviserne sammen med deres omtale
av duellen, og hs. herlighet vilde ganske sikkert, saafremt han
hadde bemerket dem, skrevet mig til for at forhøre sig om den
nærmere sammenhæng. Dette sidste hadde min mor gjort, og
jeg bestemte mig nu for at besvare hendes brev, som hittil var blit
liggende paa mit bord. Jeg sendte bud efter min sekretær, og da
denne blev bragt mig av min tjener, hang nøkleknippet ved laasen.
Jeg fandt dette noksaa besynderlig, fordi jeg visste, jeg hadde
kikket pulten av, før jeg gik til duellen med major Stapieton,
og at jeg ikke hadde gjort bruk av den senere, efter min tilbake
komst. Av min tjener kunde jeg ingen anden oplysning herom
erholde, end at han hadde fundet sekretæren i den tilstand,
hvori han bragte mig den, men ved derpaa at tænke sig om
faldt det ham nu ind, at doktoren hadde bedt om skrivesaker
til en recept, og at oberst Delmar da hadde tat nøklerne for
at skaffe ham det forlangte. Hermed var jo tingen godt nok for
klart, og der blev ikke talt mere om den ting.
Hændelsen med duellen hadde været admiralitetet vel be
kjendt, men det hadde latt og lot som ingenting. Jeg hadde
ikke engang latt mig føre op paa sykelisten, men hadde
daglig underskrevet mine tjenstlige indberetninger og sendt dem
op til admiralens kontor, aldeles som var der intetsomhelst
paafærde.
En seks ukers tid senere kunde jeg endelig stolpre omkring
paa mit ben og samtidig var Circe meldt seilklar. Jeg mottok
mine ordrer, som lød paa, at jeg hadde at stikke i sjøen med
første gunstige veirforhold og slutte mig til eskadren ved Texel

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:38:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keene11/0258.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free