- Project Runeberg -  Percival Keene /
210

(1911) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Holger Sinding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

210
kom ned til mig med melding om, at der hortes kanontorden
i sydost. Jeg gik straks paa dæk, men tiltrods for, at lyden
var tydelig nok, saa vi ingen skudglimt. Jeg forandret vor kurs
i sydlig retning i haab om, at det kommende daggry skulde
aapenbare for os, hvad der her gik for sig. Allerede forinden
begyndte vi imidlertid nu at se glimtene og likeledes at skimte
omridsene av det ene av skibene, men ikke av det andet. Med
solopgang blev denne gaate straks avsløret for os. Det var en
fransk kaperskonnert, vi hadde foran os, i kamp med et svært
engelsk skib, øiensynlig en ostindiefarer, som det ikke mindre
tydelig kunde sees hadde faat en meget ilde medfart paa rig og
stænger.
Bob Gross, som stod ved siden av mig, mens jeg under
søkte begge fartøier gjennem min kikkert, sa til mig :
~Undskyld, kaptein Keene, men den fordømte franskmanden
der kommer til at stikke av, saasnart han ser os, i tilfælde vi
heiser det engelske flag. Lar De derimot det franske gaa op
under gaffelen, kan vi kjøre ned paa ham og knipe karen, før
han faar suk for sig.
~Rigtig, Bob," sa jeg. ~La trikoloren gaa op. Dermed
vil fyren føle sig tryg paa sit bytte, og siden er det vi, som
ler bedst."
Jeg la merke til, hvordan Cross i hemmelighet gottet sig,
idet han atter gik sin vei, og forstod sletikke grunden hertil, da
jeg ikke indsaa, hvad der egentlig her kunde være at le av og
more sig over. Jeg blev imidlertid staaende ved, at det maatte
være ved forestillingen om franskmandens lange næse, naar han
gjorde den opdagelse, hvad og hvem vi i virkeligheten var.
Vi lot et signalskud gaa som tegn paa, at vi var franskmand,
og fortsatte derpaa for en frisk bris nedover mot skonnerten. Ved
syvtiden befandt vi os i bare to kvartmils avstand og saa idet
samme englænderen stryke flaget og skonnerten øieblikkelig
lægge til siden av den og ta skibet i besiddelse. En halv times
tid efter var vi seiv klods ind paa dem, vort entringsmandskap
blev kaldt paa dæk, jeg la briggen langskibs med skonnerten,
og som halvparten av dennes egen besætning befandt sig om
bord paa ostindiefareren, blev den tat ved overrumpling og med
yderst übetydelige tap paa vor egen side. Til like megen forbau
selse og forbløffelse saavel for kaperens besætning som for ost
indiefarerens.
Kapteinen paa denne befandt sig paa dæk, og fortalte mig
nu om, hvorledes de hadde været i kamp med skonnerten paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:38:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keene11/0220.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free