Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
sider, jeg blev, — i otte skridts avstand — stillet ryg mot ryg med
min motstander, vi hadde begge at holde vor pistol færdig, og
paa kommandoordene: ~giv agt, — læg an, — fyr!" at gjøre
helt om, løfte pistolen og fyre. Ved denne fremgangsmaate
blev det saa omtrent umulig for os at ta sigte, fordi de tre
kommandoord fulgte slag i slag og det gjaldt om, at skuddet
derpaa kom uopholdelig,
Jeg hadde daarlig held med mig ved første skudveksling.
Jeg bommet og fik seiv en kule ind i venstre skulder. Dermed
var jeg imidlertid ikke gjort kampudygtig og nævnte ingenting
om det. Vore pistoler blev atter ladet og rakt os, og atter hør
tes kommandoordene. Denne gang gik imidlertid min motstanders
pistol av et øieblik før ordet ~fyr!", og atter følte jeg mig ram
met. Men seiv trak jeg ogsaa av og med skjæbnesvangert held.
Min kule gik tvers igjennem kroppen paa min motstander, og
han styrtet til jorden. Imidlertid hadde jeg ogsaa seiv allerede
tapt en mængde blod og sank bevisstløs om. For at finde mig
liggende nedpakket i en seng, da jeg atter kom til mig seiv, og
med doktoren, mr. Smith og Bob Cross staaende over mig.
~Nu gjælder det alene om, at De holder Dem ganske rolig,
Keene," sa doktoren, ~saa slipper vi for feberanfald, og alting
vil gaa godt. Se her, drik dette nu, og prøv saa paa, om De
kan faa Dem litt søvn." Jeg gjorde som han befalte mig, og
faldt snart efter i en velgjørende søvn, som jeg først vaagnet
av mange timer senere. Men først et helt døgn efter duellen
kom jeg atter helt til mine sansers bruk, og fik da først vite,
at det hadde spilt om livet ogsaa for mig paa grund av det
voldsomme blodtap, mens min motstander allerede var død.
Og kaptein Delmar, hvorledes stod det til med ham?
~Saa daarlig som mulig," lød svaret fra doktorens side; ~men
jeg haaber paa en forandring til det bedre nu."
Paa mit derpaa følgende spørsmaal om, hvor jeg var truffet
foruten i skulderen, fik jeg vite, at den anden kule var gaat
ind i hoften paa mig og at den der hadde skaaret en av hoved
aarerne over. Derfrå mit voldsomme blodtap.
~Men kaptein W?" spurte jeg derpaa.
«Er død, stakkars mand," lød svaret, ~og har dermed levert
tilstrækkelig bevis for, at dette med feberen ikke var en feig
undskyldning bare. Ogsaa føler d’herrer rødkjoler sig noksaa
skamfulde paa egne vegne nu, hvad de har al mulig grund til."
Med en ny formaning til mig om værsgod fremdeles at holde
mig i ro og atter lægge mig til at sove forlot doktoren værelset, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
