Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
179
sine officerer i sit sted. De hovmester," snudde doktoren sig
derpaa til denne, ~jeg kommer til ikke at forlate huset her
for det første, saa De faar rede op seng for mig herinde i stuen
for inat."
Mr. Smith og jeg gik derpaa atter ombord, da der ingen
bruk længer kunde være for os iland. Imidlertid var en tanke
dukket op og en plan begyndt at modnes hos mig, som jeg
straks betrodde mig til overstyrmanden om.
~Ikke sandt, mr. Smith," sa jeg, ~at alle taler de om den
merkelige likhet mellem kaptein Delmar og mig?"
~Jo," svarte mr. Smith, ~De kunde ikke lignet ham mere,
om De hadde været hans søn."
~Godt, sir," bemerket jeg hertil, „derfor føler jeg mig ogsaa
overbevist om, at forutsat jeg nu satte paa mig kapteinens
paryk og uniform og i denne forklædning møtte i hans sted til
duellen, skulde ingen tro andet om mig, end at jeg var ham
seiv, især som det er om aftenen, den skal finde sted. Og
hvad det andet angaar, tror jeg jeg tør rose mig av, at jeg
træffer en knap saa godt som nogen professionel duellant her i
verden."
Mr. Smith tænkte sig først længe grundig om.
~Jo," sa han tilsidst, ~hvad De der foreslaar, kan visst la
sig gjennemføre. Jeg vet bare ikke, hvorfor De, for kaptein
Delmars skyld, skulde sætte Deres eget liv paa spil?"
~Tilbød ikke De Dem for litt siden at gjøre det samme for
vor sjømilitære ære? Ogsaa jeg brænder av den samme æres
følelse, mr. Smith, og mere end det: Jeg føler mig ogsaa æres
forpligtet overfor kaptein Delmar for al den godhet, han har
vist mig. Og seiv om jeg skulde falde i duellen, saa herre
gud, hvad gjælder en midshipmans liv?"
~Aa, Deres, mr. Keene, kunde jo kanske være litt mere
værd?" mente overstyrmanden; ~men likemeget, Deres paa
fund er ikke ilde, og skulde kapteinen ikke bli bedre til
imorgen, vii vi tænke mere alvorlig over det ... Godnat, sir,
og jeg trænger vel ikke at minde Dem om, at vi har at holde
tæt om tingen, begge to?"
~De kan være ganske rolig sir. Godnat!"
Desværre var kaptein Delmar saa langtfra blit bedre til
paafølgende morgen, at vi tvertimot ved vor ankomst til huset
fandt vor doktor i den største bekymring for ham. Kapteinen
laa i delirier, med feberen paa det allerhøieste.
~Sandsynligheten taler adskillig mere for, at det blir ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
