- Project Runeberg -  Percival Keene /
114

(1911) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Holger Sinding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

114
~Det forbauser mig ikke," kastet jeg ind; Jeg vilde gjort
aldeles det samme!"
~Den mand," fortsatte min neger-kaptein sin fortælling,
~som i sidstnævnte tilfælde hadde avlagt falsk ed imot mig,
var kommet op fra Syden. Jeg erholdt av min far de penger,
han kunde avse til mig, og drog avsted i hælene paa skurken.
Jeg indhentet ham, fandt ham og jog en kveldstund min kniv i
hjertet paa ham. Saa flygtet jeg ut av denne stat og over Missisippi.
Jeg hadde ikke længe været i Arkansas, før der her var
en mand, en plantageeier, og med saadan et halvandet hundrede
slaver under sig, som spurte om, hvem jeg var, og om jeg
hadde pass. Jeg svarte, at jeg var fri mand, født i Pensylvanien,
og befandt mig her i egne affærer. Næste dag blev jeg arre
stert og ført for øvrigheten, hvor denne kjeltring svor paa, at
jeg var en av hans egne slaver, som var rømt min vei for ti
aar siden.
Mit forsvar vilde ingen høre paa, saalitt som paa de beviser,
jeg tilbød mig at fremlægge. Og som den kjeltring haanlo,
da jeg blev overlevert til ham og av politifolk ført væk med
ham! Han hadde sin plantage ved Red River, hvorfra enhver
tanke paa flugt syntes en umulighet omtrent. Saken var imidler
tid, at jeg slet ikke bar paa noget ønske om undvikelse her.
Jeg vilde tverimot bli for at faa min hevn. Jeg gjorde et forsøk
paa at faa en reisning imot den skurk istand blandt de andre slaver,
men dertil var de altfor kujonerte. De tvertimot angav mig, og
jeg blev svinebundet og pisket, til kjøttet faldt fra ryggen paa mig.
Jeg var ikke saa snart atter paa benene, før jeg bestemte mig
for at handle eller — dø. Jeg hadde hørt, at der var nogen
sjørøverfartøier, som holdt til i Baratatialagunerne, paa den
anden side av New Orleans. Dem bestemte jeg mig nu for at
slutte mig til, men først vilde jeg ha min hevn. Og jeg tok
den! Jeg satte ild paa plantageeierens vaaningshus, slog den
kjeltring seiv i svime, som hadde gjort mig til slave, og slængte
ham i den tilstand ind i flammerne. Saa stængte jeg døren for
ham og flygtet. Jeg løp imot en av opsynsmændene, som var
bevæbnet og vilde stanse mig. Jeg brændte hjernen ut paa
ham med hans egen musket og søkte derpaa ind i tætte skogen.
Du ser seiv, jeg er en kraftig kar, men du aner neppe, i hvilken
grad! Efter flere døgns uavbrutt marsj rak jeg frem til lagu
nerne, hvor jeg fandt dette skibet her for anker. Jeg tilbød
mig at gaa med og blev øieblikkelig optat ombord.
Der fandtes flere av min egen farve blandt besætningen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:38:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keene11/0124.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free