Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
min embarkering paa fregatten — indtraf, viste det sig saa
omtrent at indeholde, hvad jeg paa forhaand hadde ventet mig.
Det begyndte med at fortælle om, med hvilken blanding av
den dypeste smerte med forbauselse, mit ~i høieste grad ukjær
lige og fornærmelige brev" hadde fyldt hende. Saa fulgte en
erkjendelse av, at der ganske visst raadet en ansigtslikhet mel
lem mig og kaptein Delmar, som ogsaa hadde vakt „onkel og
tante Bridgemans opmerksomhet." Men som min far jo hadde
været i den velbaarne kapteins tjeneste, hvorved de begge stadig
hadde hat denne sidste i sine tanker og erindring, saa . . Naa, men
dette var altsaa ting, som jeg endnu ikke kunde sætte mig ind
i. Og kortsagt, hun vilde paa det indstændigste bønfalde mig
om at lukke mine ører for, hvad ondskapsfulde mennesker i
denne tilfeldige likhets anledning kunde falde paa at ville ind
bilde mig.
o Faar jeg ogsaa straks tilføie," — skrev hun længere nede,
Jeg som kjender kaptein Delmar og vet, hvor han er stolt og
ømfindtlig til det yderste, at skulde det nogensinde komme til
hans kundskap, at du har baaret paa denslags mistanker og ut
talt dig om dem, — saaledes som i dit brev til mig, — vilde
derved hans bevaagenhet overfor dig være tapt for alle tider
. . . og dermed likesaa sikkert alle frerntidsutsigter for altid være
forspildt for dig.
Ja, endog forutsat," — la hun til — ~at det virkelig saa
skulde forholdt sig, som du saa rent forkjert i dit brev til mig
har hævdet, er jeg fremdeles overbevist om, at kom din paa
stand herom ham for øre, skulde han øieblikkelig fornegte dig
og overlate dig til seiv at albue dig frem i verden, som du
bedst magtet og kunde."
Brevet endte med ny beklagelser over det fornærmelige
mot ens egen mor i min paastand, med bøn til mig om for al
fremtid at kaste alle slike, ulykkelige forestillinger overbord,
mens hun tilsidst ogsaa bad mig om ikke at tvile paa hendes
vedvarende inderlige kjærlighet til mig.
Sikkert de ti ganger læste jeg hendes brev om igjen, før
jeg kunde opgjøre mig en anskuelse om det. Men endelig
sa jeg til mig seiv: nogen bestemt benegtelse av faktum inde
hoider det dog til syvende og sidst ikke! Hvorfor jeg bestemte
mig for, en eller anden dag, naar jeg kom i samtale med Bob
Cross, at vise ham brevet og høre hans mening om det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
