- Project Runeberg -  Soldaterliv i Kavkasus ; Albert /
103

(1890) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Razzia - X

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

io3

lige Raab lød over til os. Korte, skrattende
Riffelskud fulgte efter hinanden Slag i Slag, og
fra højre og venstre peb Kuglerne os lystig om
Ørene. Ude i Kjæden herskede der fuldstændig
Ro, men engang imellem hørte jeg dog en
Bemærkning som: »Ja, de kan sagtens derovre,
for de er dækket af Træerne,« eller »Biot vi
havde en Kanon her, saa skulde vi snart faa
dem til at pille af.«

Et Batteri kjørte op i Stilling, og efter et
Par Kardætsksalver syntes Fjendens Ild at blive
noget svagere, men da vi benyttende os heraf
begyndte at trække os tilbage, summede
Kuglerne endnu tættere om os end før, og samtidig
hylede og skreg de som sande Djævle ovre i
Skoven.

Da vi vare komne omtrent tusinde Alen fra
Landsbyen, hvislede der nogle Kanonkugler hen
over Hovedet paa os. Jeg saa’ en Soldat blive
smadret af en af dem — men hvorfor fortælle
alle Enkelthederne i denne skrækkelige Scene,
naar jeg vilde give meget til, at jeg kunde
glemme den.

Løjtnant Rosenkranz skød hele Tiden selv
med; han raabte uafladelig til sine Folk og
sprængte frem og tilbage langs Skyttekjæden
paa sin skummende Hest. Han var noget bleg,
men det passede godt til hans krigerske Ansigt.

Den unge Fændrik var ellevild af
Henrykkelse. Hans sorte Øjne lyste af Kamplyst, om
hans Læber spillede et begejstret Smil, og hvert

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:37:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kavkasus/0109.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free