Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Da vi ryddede Skoven - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
kom og besøgte ham i Morges, da jeg havde
saa ondt ved at faa ham vaagen,« sagde
An-tonov.
»Sludder!« brummede Shdanov og vendte
Rodstykket, og saa tav de alle igjen.
Midt i den almindelige Tavshed hørte vi i
det Fjærne Vagtskuddet fra Lejren, og i samme
Nu optog vore Trommeslagere Signalet og slog
Retraiten. Da den sidste Hvirvel var
forstummet, rejste Shdanov sig og tog sin Hue af. Vi
andre fulgte hans Exempel.
»Vor Fader, du som er i Himlen!« lød hans
Stemme ind i Nattens dybe Tavshed. »Helliget
vorde dit Navn; til os komme dit Rige! Ske
din Vilje, som i Himlen saa og paa Jorden! Giv
os i Dag vort daglige Brød! Og forlad os vor
Skyld, som og vi forlade vore Skyldnere! Led
os ikke ud i Fristelse, men fri os fra det Onde!«
»Ja saadan var der ogsaa en af vore, som
i 45 fik en Kontusion i Underlivet,« begyndte
Antonov, da vi atter havde sat os om Ilden.
»Hele to Dage førte vi ham med os paa en
Kanon. Det var Schevtschenko han hed —
husker du ham ikke,’Shdanov? — og saa endte
det med, at vi lod ham blive liggende under et
Træ.«
I det samme kom en skjægget Infanterist
med Geværet under Armen hen til vort Baal.
»Kan jeg faa lidt Ild til min Pibe,
Landsmænd?« sagde han.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
