Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Da vi ryddede Skoven - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Der kan De selv se! Har jeg ikke Ret, Nikolaj
Fjodorovitsch?«
»Nej undskyld, Hr. Major,« sagde
Adjudanten ængstelig, »der bliver intet tilbage til The
og Sukker. De regner kun et Sæt Uniformstøj
hvert andet Aar, og man bruger dog mindst to
Par Benklæder om Aaret, naar man er i Felten.
Og Støvlerne har De heller ikke regnet med —
ikke at tale om Skjorter, Strømper og
Fodlapper, som dog ogsaa koster Penge.«
»Ja, det er dejligt at gaa med Fodlapper!«
udbrød Kraft begejstret og med et stærkt
Eftertryk paa det sidste Ord. Denne Skik med
Fodlapperne er saa ægte — ægte russisk. Famos!«
»Nej Major, hvordan De saa regner det ud,
kan vi let blive enige om, at vi alle er
forbandet slet aflagte,« sagde Trosenko. »Men vi
klarer os dog alligevel, drikker vor The baade
Morgen og Aften og ryger Tobak oven i Kjøbet.
Ja end ikke en Snaps nægter vi os! — Nej,
har du først tjent saa længe som jeg, min Ven,«
henvendte han sig til Løjtnanten, »lærer du nok,
hvordan man klarer den Historie. — Ja, De véd
jo nok, mine Herrer, hvilket udmærket Greb han
har paa at behandle sin Oppasser.«
Saa fortalte Trosenko, der var lige ved at
kvæles af Latter, os en Historie om Adjudanten
og hans Oppasser, og skjønt de fleste af os
havde hørt den mange Gange før, gjorde den
dog almindelig Lykke.
»Men hvordan har du det? Du blusser jo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
