Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Naa — aa! De skal ikke takke mig, sagde
hun overgivent, men heller huske paa, at alle
Mennesker igrunden er Egoister!
Han vilde bedt om en Forklaring, men de var
nu naaet frem til Hertugens Vogn og steg ind alle
fire; Kusken fik Besked, og ti Minutter efter steg
de op ad Trapperne i Baronesse Danglars
pragtfulde Vestibule.
En Sværm af selskabsklædte Mennesker trængte
sig om dem paa alle Kanter, Luften var tung af
Parfumer og langt borte fra lød Orkestermusikken,
afbrudt af Snak og Latter.
De fulgte med Strømmen, Hertugen foran med
Hertuginden og Clark og Greven bagefter, indtil de
kom ind i den første Salon, hvor Baronessen stod
og tog imod.
Baronesse Danglars var Enke og
umaade-lig rig.
Hun var en vakker Dame med en fin, spinkel
Figur og et ægte Pariserindeansigt; en Hud saa
klar og ren, at den saa ud, somom den var
gjen-nemsigtig, store, mørkebrune, urolige Daadyrøine og
Øienbryn som fine, kulsorte Streger lidt paa skraa,
saa hele Ansigtet fik et pikant, næsten kinesisk
Udtryk. Munden var bitteliden med stærkt røde Læber,
der stadig smilede med det lille, fine, elskværdige
Smil, som man kun træffer hos franske Damer.
Hendes Lidenskab var store Selskaber, hvortil
hendes rummelige Palais egnede sig udmærket, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
