Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Ja, hvis du ikke glad kan byde os Studene, den
graabrogede Ko og hundrede Kroner, saa kan det aldrig
hjælpe, vi snakker længere om det!« sagde den tynde
og satte sig op i Vognen.
Nej, det vilde Søren da ikke.
„Hvis dine Stude var mere værd, min Ven! saa
vilde vi jo ogsaa byde dig noget mere for dem; det
kan du jo nok forstaa!«
Prangerne strammede Tøjlerne, Nordbaggerne rejste
Hovederne og skrabede i Jorden. „Naa, farvel, bette
Mand!«
„Halvtreds!« raabte Søren.
„Trr! — Ja, ja, Held og Lykke med det Det kan
heller ikke hjælpe altid at være saa paaholdende.«
— Saaledes fik Søren Brander Heste paa Stalden,
om der end kunde være noget at udsætte paa dem.
Det var knap, han kunde 90ve den første Nat
efter Handelen, og Dagene derpaa tilbragte han mest
hos Dyrene. Imellem han fodrede Hestene, pudsede
og striglede han dem. Det var altid Søren som en
Oudstjeneste at røgte og pleje sine Kreaturer; hans
Haand var karrig paa Slag, men rig paa Kærtegn;
og Stalden var ham som en Helligdom, hvis Tærskel
han traadte over med en vis Ærbødighed.
Der var ikke længe imellem, at Ane kiggede ind
ad Døren til ham.
„Naar de først faar noget mere Kød paa Knoklerne,
saa skal du bare se, Ane!« sagde Søren til hende,
gik op i Baasen og lod Haanden glide langs den mørke
Stribe paa Nordbaggernes Ryg.
„A tykkes, den ene lægger Ørene saa sært tilbage!«
„Ja, a véd ikke rigtig, hvad han bestaar af endnu!«
Søren gumlede eftertænksomt paa Skraaen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
