- Project Runeberg -  En stridsman /
75

(1921) Author: Johan Skjoldborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Da han kom ind, sagde han: „Ja, a véd ikke,
Ane____?“

„Du skal ikke opgive noget for min Skyld. A
tænker vel, a holder ud med dig."

Og saa besluttedes den ensommes tunge Kamp.

XVIII

Søren Brander stod som paa Vagt i et fjendtligt
Land for at værne det, der tilhørte ham, mod Overlast

Hver Dag gennembrødes alligevel Hegnene, spidse
Horn boredes ind i Digernes løse Sandtørv, der
smuldredes og røg som en Taage om brølende Dyrehoveder;
hver Dag saa han Flidens Frugter trampet ned; hver
Dag den samme evindelige Jagen. — Og saa var han
vis paa, at rundt omkring ham sad Skadefryden og lo
i Krogene.

Saa rejste tilsidst den krænkede Ret og den stejle
Trods sig hos ham, og han besluttede sig til et Angreb,
han hidtil havde krympet sig ved.

Næste Dag optog han de første Kreaturer.

Men dette forplantede sig som en Rystelse i Klitten
og rejste et Uvejr af vrede Ord og haarde Domme.

Nu var det ikke alene Dyrenes Flokke, der lodes
løs imod ham.

Thi ligesaa godmodig Befolkningen er, ligesaa hadsk
kan den være mod den, der sætter sig op imod Lands
Lov og gammel Hævd. Nu lurede de onde Øjne paa
Søren Branders Færd med en vaagen Opmærksomhed
baade aarle og silde, og naar de fandt et Fejlgreb,
hængstes den skyldige op til Spot og Spe i den
offentlige Omtale.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:42:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jsstrids/0075.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free