Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og just fordi de i oprindelig Styrke ejede Driften
til uvilkaarligt at stemme Ryggen imod, blev det en
Selvfølge, at Skolesagen skulde føres til det yderste.
Nu, de havde faaet Taget, var der ingen, der nogen
Sinde agtede at slippe det, lige saa lidt som det kunde
falde nogen af dem ind at løbe fra den Plov eller Spade,
hvormed de ørkede Klittens Jord.
Saasnart det derfor blev nævnt at gaa lige til
Provsten med Sagen, var det noget, der vandt alles
Bifald.
XVI
Provstegaarden laa fire Mil inde i Landet, hvorfor
Jens Bjærg paa den fastsatte Dag i god Tid stillede
hos Søren Brander, iført sin stiveste Stads: tykt
paa-smurte Fedtlæders-Støvler, hvis Overlæder var fuldt af
Brag og Revner, graa Benklæder og en Vadmelsfrakke,
hvis store Sidelommer, kantede med grønligt falmede
Baand, gabede som to halvaabne Haandkufferter.
Ane formanede Søren til at fare lempelig i de tynde
Klædesbukser; det var noget skørt Stads, nu det var
gammelt, og saa knyttede hun hans Halstørklæde.
„Husk nu, at Køerne skal staa paa den vestre Ende
af den nordre Ager!" sagde Søren og lindede en Sele.
De to Udvalgsmedlemmer slog straks ind i en hurtig
Gang og naaede efter et Par Timers Forløb Ravnstrup
Kro, der laa saa indbydende ved den støvede Landevej
og lokkede med sit ovale, røde, kongelige Skilt i
Trekanten over Indgangsdøren.
„To Drammer og en halv 01!" forlangte Søren
og satte sin Kæp hen i Hjørnet af Skænkestuen. Derefter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
