Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Da Jens Bak var kommen af Sengen, havde faaet
sig et Par Meilemmader, havde faaet Seletøjet paa Øgene
og Vognen smurt, satte Søren sig ned paa en Trillebør,
der stod i Qaarden, segnende træt og gennemvaad af
Sved, mens Tankerne dundrede gennem hans Hoved i
summende Vilderede, som naar mange Mennesker taler
i Munden paa hverandre.
Imens sad Jordemoderen og Maren Vibe og drak
Kaffe, da den syge syntes at slumre. Foldebænken med
strittende Halmstraa langs Randen var som en Rede,
hvor Ungerne laa og sparkede i Fjerene. Stuens Luft,
der var kvalm af de mange Menneskers Aandedræt, blev
ophedet fra den næsten glødende Kakkelovn, saa den
brændte paa Kinden. En Petroleumslampe, hvis Flamme
osede op af et revnet Olas, oplyste Stuen.
„Nej, naar a ikke kan faa en Taar Kaffe,“ sagde
Maren Vibe og tyggede paa Sukkeret, „saa kan a ikke
være tilpas.**
Jordemoderen nikkede bifaldende og blæste paa den
rygende Drik.
„Her var saamænd ikke saa mange Bønner, En
kunde lave en Kop ordentlig Kaffe af,** vedblev Maren
hviskende.
Saa rejste den gamle Brander sig fra Sengen, hvor
han havde kastet sig med Tøjet paa, og spurgte
sørgmodigt. „Hvad tror du om det, Line?**
Jordemoderen haabede det bedste, naar Lægen snart
kunde komme.
Da han gik ud, bøjede Jordemoderen sig tæt til Maren
og spurgte, hvorledes det gik med den Oamle nu om
Tider.
„Naar han kan faa Drammen, saa er det vel omtrent
ved det samme, men her er jo ikke stort tilovers, kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
