Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Ja, da skal det nok blive, om Oud vil og Ole
vil og Tøjet det vil holde, som han siger, Ole
Fragtmand !“ sluttede han og gik ud i Stalden til sine Dyr.
Bag en alentyk Tørvemur stod to smaa Stude, to
gamle Køer og en Kalv. De trippede i Baasene, da
Søren kom med Favnen fuld af tørt Klitfoder, som de
kastede sig over med stor Graadighed. Mens de gnaskede
paa Halmen, kælede han for dem, kløede dem og
snakkede forskelligt med dem. Derefter faldt han i Tanker,
og det varede længe, inden han kom ind i Stuen, hvor
han satte sig med en Bemærkning om, at de maatte se
at faa bygget til Sommer, om det paa nogen Maade
kunde lade sig gøre. — „A tror ellers, at den brogede
Kalv bliver til et helt Høved, Ane!“ lagde han til
noget efter.
„Det var da morsomt 1“
„Ja, det tror a skam!“
Efter en Stunds Forløb sagde han: „Syng en af
din Fa’ers Viser, Ane, det er saa rosomt i Mørkningen!"
Med Barnet ved Biystet vuggede hun Takten med
Overkroppen og sang:
Ej Oods og Ould jeg spørger om,
naar jeg har Sjælero.
Er Sundhed kun min Ejendom,
saa er jeg glad og fro.
Og stedse op mod Himlen klang
min Morgen- og min Aftensang.
Naar Solen luerød opgaar
i gyldent Straaleskær,
naar Engen tæt med Blomster staar
og Agren Vipper bæ’r,
da tænker jeg, at denne Pragt
blev til vor Lyst ved Herrens Magt.
2*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
