Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men Peter skræver ud med sine Stumpben og
raaber igen: „Hold Kæft! — Fa’n hukme!"
Kusken slaar om sig med Svøben. Peter spytter
efter ham, vrænger Mund, og tilsidst tager han af
Grusdyngen en Haandfuld Smaasten, som han kyler
efter Kusken.
Børnene følges ad ind i Stuen, hvor den lille i
Vuggen skriger. Den har skreget længe og kan næsten
ikke mere, saa træt og hæs er den spæde Stemme. Da
den mærker dem komme ind, er det, som den samler
Kraft og tager paa igen.
Anna sætter Vuggen i Gang saa stærkt, at den
lille ruller fra den ene Side til den anden og der hvert
Øjeblik er Fare for, at den skal falde ud.
Men Skrigene tager kun til i Styrke.
Peter har slæbt en Stol hen til Hjømebrættet, hvor
Faderens Pibe og Tobak gemmes. Han kan lige naa det.
Han faar ogsaa fat i Tændstikker.
Men nu bliver her stor Strid. Povl vil nemlig
ogsaa ha* Piben, og Peter puffer ham for Brystet, saa
han gaar bag over. „Saadan en bette Rotte som dig!“
siger han og river vigtig en Tændstik.
Povl brøler og sparker arrigt med Benene.
Vuggen gaar, og Skrig og Skraal fylder Stuen.
Saa kommer Sows-Kjesten rokkende ind. Det er
rent galt med hendes Knæ i denne Tid, saa hun ikke
kan taale at ligge i Roerne, og hun har lovet at have
et Øje med Per Holts de smaa.
„Hva* Satan er ’et da for et Hus, I holder, I
forbandede Unger!" siger hun ærgerlig og tager den
lille op.
„N-aah — Hæddegud, det bette jen!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
