Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 30. To mindeord - A. Peder Utheims skildring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
skrifter. I den sidste tid var hun svag og laa adskillig tilsengs, især
sidste sommer. Mor sagde, at de sidste o.d, hun hørte hende sige, var:
, Jesu Kiisti Guds søns blod renser os fra al synd." Uagtet sin høie
alder var hendes haar d< g endnu sort, ialfald var det kun ubetydelig
graasprængt."
Far blev gift Iste gang i Bolsø kirke den 10de juli 1825 med
pige Ingeborg Otlosdatter ødegaard. Vaaren 1832 gjorde de i fællesskab
et besøg i hendes gamle hjem, og paa hjemreisen blev hun liggende syg
i Torvik. Hun skal da have udtalt onske om at hente lensmanden, der
boede i nærheden, og faa oprettet testamente dem imellem; men far afslog
dette, eller havde ikke lyst derpaa paa et fremmed sted. Der blev i »Ifald
intet deraf. Paa hjemreisen — godt 3 mile soveis i aaben baad — tabte
hun bevidstheden og døde paa Utheim den 28de april 1832 efter et
bømlust ægteskab. Ilan blev atter gift igjen i Kornstad kirke den 17de
juli 1836 med pige Kari Bersvensdatter Hogstad af Tunset prestegjæld.
I dette ægteskab fødtes 1 datter og 5 sønner, hvoraf den ældste søn
døde af bornekopper 9 maaneder gammel; de andre blev voksne folk.
Far var spæd af vekst og vistnok lidt under middels høide med
sort haar og skjæg; dette var i de sidste aar noget graasprængt. Far
var meget ordknap og talte sjelden om noget især; sin omgangskreds
havde han særlig blandt Haugianerne. Hjemme holdtes der ikke sjelden
opbyggelse, dels af reisende lægprædikanter og dels af saadanne i
bygden eller nærmere boende, der gjorde en korteie leisc fil denne bygd,
og da som ol’test lagde veien om Utheim og holdt en opbygge’se der.
Der sendtes da bud til naboerne, og folk samledes, saa huset almindelig
var fuldt. Na ;r disse venner var hjemme, kunde far ofte vise dem
omkring paa marken for at se paa et og andet, som var fos bedret.
Saalangt jeg kan mindes, havde far ingen sterk helbred, og han
led vistnok af asthma. Farbror foita’te, at han engang som smaagut
paadrog sig en slem forkjølelse ved at vade over en elv eller bæk i
snevandet om vaaren etler vintet en, og at han gik sig tilkvelds uden at
bytte strumper. Den følgende nat blev han slemt syg og vilde næsten
kvæles, og siden blev lian aldrig rigtig kvit den slemme hoste. Jeg har
ogsaa høit fo: tælle, at da haas første hu-tru førtes til graven, var det
vaadt og koldt veir. Han var da, som rimeligt kunde være, meget
ned-tiykt og formaaede da ikke at ud: ette noget. Paa giund heraf blev li in
slemt torl jolet og fik til sOigen en haard sygdom, der yderligere tjente
til at belaste d u gamle. Som et middel mod denne sin sygd» m brugte
han altid kaffe om morgenen, noget der ellers ikke bi ugles hjemme
undtagen ved særegne anlednirger. Om sommeren kcgte han altid sin kaffe,
førend han vækkede de andre folk, og han var saaledes altid oppe før
do andre; om kvelden gik han deiimod tilsengs, straks han havde spiot.
Ilan havde da enten det nye testamente eller en anden religiøs bog ved
haanden og læste noget i, før han sovnede. Som smaagut laa jeg om
sommeren sammen med fur, og da var jeg tilholdt at læse fadervor,
forskjellige salmevers og smaa bønner om kvelden. Far holdt a mindelig
husandagt baade søndag morgen og aftenoglør.lag a ten samt søndag
tor-middag, naar han var hjemme. Det var idethele far^ og mors opgave at
give os børn en kristelig opdragelse og holde os borte fra det onde, saa
meget som muligt. Desuden sørgede de ogsaa for at give os en nogen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
