Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 29. Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143
Far selv døde saa tidlig, saa jeg ved ikke, hvorledes han var i saa
henseende, og det blev jo mest gjennem mor, jeg som ba>n tik min
ætte-følelse næret. Men saa var farbror Esten en rig kilde for denne min
videbegjærlighed, og han var vistnok selv en meget ættekjær mand.
Soin yngre havde jeg det umiddelbare indtryk, at min sterke
slegtsinteresse inden fars familie, og det vil sige farmors familie —
Nar-jordfolkene kjendte jeg dengang lidet til —, mødte større slegtslighed
end inden mors familie, det vil sige Sand egal egten, skjønt
slegtsfølel-sen ogsaa indeu denne familie har været ialfald hos mange meget
fremtrædende. Jeg taler ikke her om vore søskendebørn eller nære
slegtninge, men om vore fjerne slegtninge, som jeg i aarenes leb har opsøgt,
og som paa forhaand lidet eller intet har vidst om os. Og jeg tror nok,
at disse mine indtryk i det store og hele har været rigtige. Ogsaa hos
farfars familie, Narjordfolkene, som jeg i de senere aar har sat mig i
forbindelse med, har jeg hos mange mødt en udpræget slegtsinteresse.
Medens jeg paa mors side ikke har kjendskab til min familie
længere tilbage end til tipoldeforældre, og om disse intet andet ved end
navnene (stykke 12 og 16), er jeg paa fars side naaet helt op til syvende
og ottende led, regnet fra mig selv, nemüg paa farfars side til
tip-tip-tipoldefar Povel (side 1—2) og paa farmors side til tip tip tip-tip oldefar
Esten, der var født for c. 300 aar siden (side 15 — 16). At farmors
slegt formentl g end længere tilbage har boet paa Os, er der al
sandsynlighed for, men hvor farfars familie, der kom som rydningsfolk til
Narjordet for henimod 250 aar siden (side 1 -2), var fra, ved jeg ikke,
men de var formentlig komne fra andre kanter i samme bygd. Jeg vil
ellers her nævne, at flere af navnene i Narjoiuætten, f. eks. Povel,
Ole, Jakob, Sofie, ikke har den norske klang som de fleste af navnene
i Osætten.
„Stor arv det er for mannen
af godtfolk rera fødd".
Vi tilhører en slegt, der gjennem alle tilgangslinjer, saalangt og
saavidt jeg har kunnet efterspore det, er kommet at’ „bra folk", har hørt
til bygdens bedre familier, ialfald gjælder dette paa fars side, hvor
op-lyt>ningerne rækker længst. Og hidindtil har ætten været i opadgaaende
retniDg, om dette end ikke kan siges om alle linier. Og naar jeg saa
ofte i disse optegnelser har nævnt, at viljekraft og selvatændighedsf’ølelse
har været en iøinefaldende arvelod i vor æt, navnlig fra fædrene hold,
da vil jeg i denne forbindelse pege paa, at vi stammer gjennem cn række
led fra selveiende bønder. Gjennem de mange ætled, jeg kjender paa
fædreue side, ved jeg ingen af vore stamfædre eller stammødre, som er
komne af husmandsfolk, inderster eller smaafolk, ved heller intet om, at
nogen i nogen henseende har levet paa skyggesiden, har felt sig
underlegen eller har levet under folks ringeagt. ældste, jeg kjender blandt
fars forfædre, sad vistnok paa eiendommene som bygselmænd, men
allerede for ca 200 aar siden blev vore tip-tip oldefædre i begge linjer
selveiere, paa Ryen 1713, paa Os 1694 (side 2 og 16).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
