Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 27. Fars søskende - C. Esten Strøm (1801—1883)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
hjemmets hygge som paa Bjørshol. Iver Bae har nu taget afsked og er
efterfulgt i kirkesanger- og lærerstillingen af den fjerde søn Jakob li ae.
Kirstine blev gift med Ole Lie, hvis farmor var søskendebarn
af tvor ^farfar (side 3). Han boede paa Klokkergaarden, en del af
gaarden Kj ørs vik, og var i lange tider ordfører i Kvernes. Af deres
mange børn blev den ældste, Jens Lie, i ung alder kirkesanger i
Kvernes efter sin morfar.
Ole var paa Klæbu seminarium 1858—60, derefte; et aar lærer
i Kvernes og saa et par aar lærer ved Kristianssunds borgerskole.
Julen 1863 reiste han til Kristiania for at studere, gik først paa
Gjert-sens, derefter paa Qvams skole og var fra sommeren 1865 til sommeren
1866 lærer i forberedelsesklassen vad Qvams skole. Han døde høsten
1866, efter at have lidt af brvstsygdom et aare tid.
Ole var, formentlig i 1861, bleven forlovet med Si mon etb e
Ludvigsen fra Trondhjem. Jeg ved lidet om hende, men tror ikke,
der var synderlig ved hende. Da jeg i 1865 var i Trondhjem paa reisen
til Kristiania, var jeg sammen med soster luge bor g paa en visit hos
hende. Hun gav mig da med et brev til Ole, og da jeg kom til
Kristiania og leverede ham dette, var det til min store overraskelse
opsigel-sesbrev. Jeg husker saa godt hand øieblikkelige fortvilelse, skjønt han
vistnok selv forstod, at dette maatte blive udgangen; der kunde jo ikke
tænkes paa noget giftermaal i en meget lang fremtid. I denne forbindelse
vil jeg nævne, at Ole vistnok var noksaä letfængelig, kanske ogsaa noget
ustadig i sine forelskelser. Han var i sin tid, saadan omkring 1859 og
1860, glad i vor søster Ingeborg, noget som jeg saa nogenlunde skjønte
som gut og i hvert fald foriitaar tydelig nu, ligesom han ogsaa direkte
sagde det til mig i Kristiania.
Jeg var sammen med Ole halvandet aar i Kristiania, og skjont
jeg vei ved og dengang ogsaa godt godt forstod, at samvaret med ham
baade økonomisk og i andre henseender var mindre heldigt for mig,
forsaavidt som jeg blev hindret i min læsning og kom op i bokjendtskaber
og forhold, jeg ikke li avd i go.lt af, er det væsentligste minde, jeg har
om ham, kun det, at han var den kjæreste, fortroligste og hyggeligste
ven, jeg har havt. Han ligger begraven paa Vor frelsers gravlund.
John var som gut anseet for lidet fremmelig i alt bogligt. Han
begyndte tidlig paa vinterfiske og tjente sig derved en del penge, og han
var i det hele en trofast og selvopofrende arbeider, der ved flid og
sparsommelighed skabte sig et godt hjem paa sin fars gaard. John var,
saavidt jeg opfattede ham, en dyb og god karakter. Det blev hans tunge
lod i livet, at han blev angrebet af en smertefuld og uhelbredelig sygdom
(spedalskhed), der blev ham selv og hans næimeste en sterk prøve, og
som efter nogle aars forløb lagde ham i en tidlig grav. Hans enke er
gift igjen; men Bjørshol er udlagt paa Johns ældste søn Jakob.
Petrine blev tidlig forlovet med Haus Tøndevold, der var
lærer i Kvernes, men seneie reiste til Australien. Denne forlovrLe var
vistnok uheldig, baade fordi hun altsaa skulde vente i aarevis og paa det
usikre, indtil han havde tjent saa mange penge, at han syntes, han kunde
komme hjem, men ogsaa fordi H. Tøndevold efter min mening og mit
kjendskab til ham neppe var den mand, Petrine kunde være bleven
lykkelig med. Efter flere aars forlovelse hævede hun ogsaa forbindelsen og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
