Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 23. Fra mors liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
gengang var jeg 0])]>e i skjorten for at faa min skjænk. Det maa da vei
liave smagt svært vondt for en barnegane; men jeg har ingen erindring
om det, kun at det var umaadelig festligt og gildt.
I vort som i andre bondehjem var der i den t d en stor
tarvelighed. Vi havde h^rnskeer, i andre huse i regelen træskeer, knivene
havde træskafter. Dug og gafler brugtes kun i høitiderne, eller naar der
var tremmede. Tallerkener, fade og andre spisekar var i regelen af træ,
et almindeligt vandglas fandtes ikke i huset i vor tidligste barndom.
Noget senere blev der h ri stor forandring.
Mor var livl’g-og opvakt og havde meget gode evner; men hun
havde i ungdommen ikke faaet sine evner udviklede (side 57). Hun
havde megen læselyst, men havde lidet læst udenfor religiøs læsning, og
hendes mangel paa almendannende læsning og paa kjendskab til det
offentlige liv gjorde, at hun ofie begik feiltagelser i sine beretninger om
begivenheder, steder og personer.
Vi born fik en meget god opdragelse, skjønt der kan være det
at sige paa den, at den gjennemgaaende var for streng Navnlig var
det tilfældet med far, saa vi ofte var ræd ham, og der var forlidet af
barnetilliden og barneliyggen. Han tog sig heller ikke saameget af os,
medens mor koin es meget nærmere paa sin snaksomme og
barnefortrolige maade, delende vore sorger og glæder. Det var rent
undtagelses-vi«, at hun kur.de „gnaale" eller være grætten, skjønt det hændte jo.
Med min sterke hukommelse og tidlig udviklede logiske sans kan
jeg saa tydelig erindre enkelte tilfælder fra min barndom, da jeg blev
uretfærdig behandlet — af uklogskab eller ensidig religiøsitet —, og
hvilket skadeligt indtryk dette gjorde paa mig. Jeg vil dog til føie, at
de allerfleste tilfælder af uretfærdig behandling intet har med far og mor
at gjøre, men refeierer sig til stedfar eller andre. Saavel far som mor
greb undertiden til afstrafning med ris. Paa mig ialfald gjorde dette
ingen god virkning, jeg kan erindre, jeg altid gjorde sterk modstand; men
jeg ved, det paa andre havde anden virkning.
Den feil, som kunde klæbe ved vore forældres opdragelse, hang
mere sammen med tidsretningen, tildels ogsaa med den strenge religiøse
opfatning, ei.d den var vore forældres personlige feil. I den tid var det
jo almindeligt blandt alle folk mere bogstavelig at holde sig til „Hvo,
som sparer sit iis, hader sin son, men den, som elsker ham, tugter ham
tidJigu. I denne forbindelse vil jeg ogsaa nævne, at kjærtegn blev der
sjelden vist os, fia (ais side omtrent aldrig, det var noget, som den tid
sjelden forekom inden de samfundslag, vore forældre tilhørte.
Som samlet sum maa den opdragelse, vi flk, sættes meget høit.
Far var i vore og alles rine omgivet med den høie agtelse, en mand,
Ira hvem vi aldrig hørte eller saa noget urigtigt, Og som vi born ialfald
aldrig kunde tanke os havde gjort noget urigtigt. Og tilliden til, at mor
altid vilde og gjorde det rette, var ligesaa grundfæstet. Og saa vil jeg
fremforalt nævne det f-tore eksempel, at vi aldrig hørte dem uenige, og
a lermindst i no^et anliggende, som vedrørte os bøin. Der var vei
me-nin; sfo. skjel, selvfølgelig:, muligt, at den ogsaa til sine tider kunde komme
frem i mindre venlige ord — hvad jeg forresten ikke ved noget om —,
men vi hørte det aldrig, jeg ialfald ikke. Bergsvein har fort alat han
en eneste gang uforvarende kom til at høre noget af en trætte, eller hvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
