Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11. Fars første egteskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
dalil i Torvik, og Mali kom did 17. april 1831 og var der indtil 1835,
efter søsterens død som husholderske for far, indtil mor kom til gaarden.
Mali blev senere gift med enkemanden Aslak ITalaas i Isingvaagen.
Vi kjendte jo godt alle disse søskende, der alle hørte til den
haugianske vennekreds. De var alle vakre folk med et blidt, elskværdigt
væsen, medens evnerne kanske ikke var over det almindelige. Muligens
var Marit den evnerigeste, men kanske ogsaa den skarposte. Alle satte
de far overmaade liøit, hvad jeg k:inske lik mest indtryk af, naar jeg
talte med Mali. En af hendes døtre, hvilke alle var fødte flere aar,
efterat far var gift anden gan g, fortalte mig engang, at de havde saadan
lyst til at regne sig i slegt med os og vilde gjerne have kaldt far for
onkel, men kunde ikke faa det til. Løve Vebenstad sagde saa ofte,
ogsaa i 1886, da jeg sidste gang talte med ham, at far altid havde været
en far for ham og en sjelden far, og han blev jo ogsaa saagodtsom
opdraget paa Utheim.
Ingeborgs mor Mali Knudsdatter flyttede senere fra
Ødegaard, da hendes søns enke igjen giftede sig. Mali kom til sin datter
Beret og Esten Strøm og døde paa Bjørshol i juli 1845. Hun havde
noget kaar fra Ødegaard, som blev hentet.
Af Ingeborgs søskende lever nu kun Mali Halaas, omtrent
86 aar gammel. Ilun har trods sin alderdom paa en grei maade besvaret
mange henvendelser fra mig om sin slegt, sin søster og om forholdene
paa Utheim i den tid. Marit døde i 1894. Mali er ogsaa nu afgaaet
ved døden, 25. april 1896.
Da far og Ingeborg ingen børn fik, tog de til sig en af Ole
og Johanna Qvams gutter for at opdrage ham som sin egen. Først var
Peter der en tid, men blev byttet om med Mathias, af hvilken grund
ved han ikke selv. Naar Mathias kom til Utheim, ved jeg ikkke; men
ifølge et brev til far fråden ældste bror Lars af 8 marts 1830, var Mathias
ialfald da paa Utheim.
Vinteren 1831 —1832 var der nervefeber paa Utheim, en sygdom,
som saa ofte har herjet der. Først blev en tjenestepige Anne
Tørris-datter syg, derefter Mathias, som døde 31.jan. 1832, 41 2 aar garnmel.
i kirkebogen staar som dødsaarsag nervefeber, saa far maa ialfald have
troet, at han døde deraf. Men der er en tradition i den Qvamske
familie, at Mathias faldt ned fra et høstaal og forslog sig, saa han fik
hjernerystelse og døde deraf, og at pleiemoren tog sig meget nær deraf.
I den anledning spurgte jeg ifjor Mali Halaas som den eneste
gjenlevende fra den tid, om hun kundo erindre noget saadant, samt h vorlænge
Mathias havde været paa Utheim, og hvor gammel han var. Herpaa
svarede hun: „Dette barn tog din far, medens det var lidet, for at
opdrage det som sit eget barn, men han døde af nervefeberen, saa det var
ikke saa, at han taldt og forslog sig; endnu var han vist ikke gammel,
da han var ikke større, end at vi maatte bære ham paa hænderne, da
han var syg i nervefeberen-. Hvorledes det forholdt sig med, at han
faldt og slog sig, kan vei saaledes nu ikke nærmere oplyses. At
Ingeborg tog sig overmaade nær af hans død, har jeg altid hørt.
I paasken 1832 skulde Ingeborg sammen med far og sin søster
Beret reise til Fanes tran den tor at besøge sine slegtninge. De
reiste gjennem Isingvaagen og tog ved Vasgaard over fjeldet. Hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
