Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9. Flytningen til Utheim. John Avlesens død 1825
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
!)• Flytningen ti! Utheim. John Åviesens
død 1825.
Det var som nævnt i 1821, at vore bedsteforældre byttede bort
Torvik mod Utheim. Gaardene blev mageskiftede uden mellemlag, og
mageskiftebrevet er udstedt af Trond Grenda hl i Torviken 19. juni
1821. Der udtales i brevet, at „vi have anseet begge disse e’endomme
at være af en lige værdi", og „til regel for det anordnede stemplede
papir er gaarden Uttem skjønnet at indeholde en værd af 700 norske
speeiedaler". Vor familie har imidlertid altid anført, at Torvik i
virkeligheden var dobbelt saa meget værd som Utheim Gaarden Tor vik
havde dengang i skyld 2 spand 8 marklag, altsaa ß1/^ øre, Utheim
derimod 43/4 øre eller bare 3’/s øre, naar den beneficerede eiendomsret
fradrages; men den kan man jo ikke tillægge saa stor værdi. Og i
matrikulen af 1838 fik Torvik 24 skyldort, Utheim derimod bare 17^/2, skjønt
Utheim i disse 17 aar var bleven betydelig forbedret gjennem fars intense
arbeide. Der er jo altsaa ingen tvivl om, at det var et for vore
bedsteforældre ufordelagtigt bytte, om forskjellen vistnok ikke var saa
overdreven stor, naar der hensees bare til skyldværdien. Nævnes skal det
ogsaa, at medens Utheim i 1807 blev kjøbt for 200 rd., betalte vore
bedsteforældre i 1811 2200 rd. for Torvik, skjønt selvfølgelig Utheims
værdi i Grendahls tid var bleven betydelig øget, navnlig hvad
husebygninger angaar.
I mageskiftebrevet deklarerer Trond Grendahl, „at den
aasæ-des- eller odelsret, som jeg i min besiddelsestid, for mig og arvinger,
paa gaarden Uttem maatte have erhvervet, skal fra nu følge og tilhøre
mageskifteren John Avlesen og arvinger." Hvilken værdi en saadan
erklæring kunde have, skal jeg ikke her indlade mig paa at undersøge.
Det var ikke nok med, at eiendommene blev byttede ligt; men
det kaar, som hvilede paa Torvik til de tidligere eiere Jakob
Gulbrandsen og kone Sigrid blev lagt paa Utheim. Dette skede dog
formentlig kun efter mundtlig aftale eller kanske særskilt kontrakt, da det
ikke er nævnt i mageskiftebrevet. Det var, som rimeligt kunde være, et
noksaa stort kaar, 8 tdr. korn, 2 kjør eller deres afkastning o. s. v.
Kaareierne hentede efter Løve V eb en stads sigende ofte selv sit kaar.
Undertiden sendte de kreaturer til Utheim til foring. Konen levede
længst, og kaaret faldt aldeles bort omkring 1838 eller 1839.
Bi or Bergsvein har fortalt, at far og farbror var saa absolut
imod flytningen til Utheim, dels fordide, i føistningen ialfald, vantrivedes
paa Utheim, men væsentlig fordi de betragtede bytningen som et stort
økonomisk tab, ja ansaa endog transaktionen eller visse dele af den
som lidt af et snyderi fra Trond Grendahls side overfor John
Avleser. Men hertil maa da siges, at sagen var grei nok, naar John
Avles en vilde bytte bort en bedre gaard mod en daarligere. Fra hvem
lorslaget fra først af kom, ved jeg ikke noget om
Som et udslag af fars og farbrors stemning i anledning af
byttehandelen fortælles der, st de kort tid efter flytningen tog- den udslidte
kvern esten fra Utheims kvern, roede ind til Torvik, veltede den af
ved kvernen der og tog dennes nye kvernesten med sig uden at sige noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
