Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Fars forældre til farfars død 1802
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
■7
saa fremgaar af de her meddelte økonomiske oplysninger, at lian tilhørte
en driftig og velstaaende familie, der forstod at øge sin velstand. Baade
hans far og farfar efterlod sig gjældfri gaard og adskillig udestaaende
penge, saa der faldt paa hornene forholdsvis store arvelodder.
Jeg er mere og nrre kommen til den overbevisning, at den store
økonomiske evne, som var far og andre i vor slegt medfødt, er en
arvelod kanske mere fra hans fais side end fra murens. Bedstemor var
vistnok en dygtig og driftig kone; men det er et stort spørgsmaal, om hun
bavde den rette økonomiske evne, som far og hans forfædre lagde for
dagen, den nemlig at stelle sig slig, at det altid gaar fremover, at faa
det til
Ffter Esten Strøms beretning drev beds!efar meget med
kulkjø-ring for Røros verk, formentlig da ogsaa kulbrænding, og tjente derved
adskillige peüge. Denne trafik har i betydelig mon snauet skogene
deroppe og cr jo forsaavidt blevet et national- eller bygdetab; men
det har jo i sin tid været en økonomisk vinding for enkeltmæud.
At der paa Ryen dreves meget med kjøring, fremgaar ogsaa af
gaardens besætning; saaledes var der i skiftet efter o’defar 1789 1 hest
værdsat til 24 rd.; 3 ungheste fra 8 til 5 rd., 4 kjøreokser fra 12 til
8 rd.; af storfæ var der 14 kjør fra 6l/2 til 5 rd. og 10 kvier og kalve.
Kjøreokser, som da var saa almindelig, bruger man ikke længere nu deroppe.
Med sin kone fik bedstefar formentlig intet nævneværdigt, Ved
hendes giftermaal var hendes forældre endnu unge folk, under 50 aar,
og der var i det hus neppe nogen særlig velstand, ialfald endnu ikke paa
den tid, og da de helt til 1805 selv vedblev at drive sin gaard, som de
ogsaa havde gjæld paa, var der saaledes ikke i hans tid kommen nogen
arv fra den kant. Det er derimod sandsynligt, at bedstemors forældre i
1805, da de gav gaarden fra sig (stykke 5), har delt ud at velodder til
sine børn, som alle da var voks..o folk, og i den forbindelse kan jeg
nævne, at den ovenfor nævnte panteobligation paa 280 rd. til Peder
Jensen Nai jordet (stykke 5) blev aflæst 19 juli 1805, saa penge har
bedstemor da faaet, hvor de saa end var komne fra, Det er j ogsaa
muligt, at hun ved sit andet giftermaal, som netop skede i 180"), kan have
faaet lidt penge, skjønt meget kan düt neppe have været.
Af enkelte spredte ytringer har jeg forstaaet det saa, at
bedstefar skulde være en strid og myndig mand, og jeg har altid for troet det;
men jeg har jo i saa maade lidet at hold > mig til, jeg husker ikke, at
farbror Esten direkte sagde det. Det er bleven mig sagt, at hans søstre
var snille og godmodige, og vi ved jo, at af hans 4 børn, der blev ældre
folk, var baade Johanna og Esten meget godmodige, far ogsaa paa en
vis maade, medens Brynhild vistnok var meget vanskeli - ; men der var
jo nok at arve fra hendes mors side.
Bedstefar tilhørte ikke den haugianske retning og nept e heller
nogen anden paa de kanter dengang. Han død? jo ogsaa kun 6 aar efter
Hauges egen vækkelse, og det var umiddelbart efter bedstefars død, at
vægeisen naaede didop. Af vore slegtninge i Narjo det eller de
derfra udgaaede linjer har elleis mig bekjendt ingen, bortseet fra
bedstemors etterkommere, høit til denne retning.
Hvorvidt bedstefar kunde skrive, ved jeg intet om; dette skulde
man dog ti o sandsynligt med en saa fremmelig mand, og jeg kan da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
