- Project Runeberg -  Jøderne i Østeuropa /
6

(1891) [MARC] Author: Emil Elberling - Tema: Studentersamfundets Smaaskrifter
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jøderne i Europa - Vesteuropa - Mellemeuropa

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Rettigheder, som de i Frankrig allerede vandt for hundred Aar
siden. Ja i Rom vare de endog lige indtil 1870 — da Pavens
verdslige Herredømme omstyrtedes — indesluttede i et eget Kvarter,
det saakaldte „Ghetto“, som under Stadens Ombygning i de
sidste Aar er blevet helt nedbrudt paa Grund af sin Usundhed,
sine snævre Gader og sin usle Tilstand.[1]

Det andet Bælte udgores af Tyskland, Svejts og Østrigs
vestlige Landskaber, hvortil slutte sig de nordiske Lande som
Overgangsled til det vestlige Bælte og Ungarn som Overgangsled til
det østlige. Her er Jødernes Mængde langt større end i de
førstnævnte Lande, nemlig næsten 600,000 i Tyskland og
halvt saa mange i Østrig, men ikke mindre end 700,000 i
Ungarn, eller efter Forholdstal over 1 pCt. (d. v. s. 1 Jøde for
hver 100 Indbyggere) i Tyskland, knap 2 pCt. i Østrig og godt
4 i Ungarn. Derimod tælle de nordiske Lande kun 7—8000,
deraf den større Halvdel i Danmark, og Svejts lidt flere, eller
henholdsvis 2 for hver 1000 Judbyggere i Danmark, knap 1 i
Sverige og 3 i Svejts. I alle disse Lande har Loven tilstaaet
Jøderne borgerlig og politisk Ligestilling, og de optræde baade i
Rigsdage og Landdage — flere have endda spillet en fremragende
Rolle, saaledes Lasker i Tyskland —, ja enkelte have opnaaet
Udnævnelse til Preussens, Østrigs og Ungarns ellers meget
aristokratiske Herrehuse. I stort Tal virke de som Læger og
Sagførere, og ved de fleste Universiteter have de, især i den
nyeste Tid, vundet Ansættelse som Professorer, ligesom de ogsaa
have faaet Adgang til Domstolene.

Til Gengæld have de ligesom i Vesteuropa trofast sluttet
sig til deres nye Fædrelande, optaget deres Sprog med
Opgivelse af det tidligere almenbrugte, hæslige Blandingssprog
„Jødetysk“ og ved flittig Brug af de højere Skoler stræbt at
vinde Del i Folkenes aandelige Liv, saa at de senere have ydet
gode Bidrag til Videnskab, Literatur og Kunst. Blandede


[1] Samme Skæbne har ligeledes i den nyeste Tid ramt Jødekvarteret
(„Judengasse“) i Frankfurt; kun det Hus, hvor Slægten Rothschilds
Stamfader boede, har faaet Lov at staa.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:37:26 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/joederne/0012.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free