Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 186 —
« Hesthagan » og Vestby-vejen har jei passeret
paa min ville flukt, og videre er jei styrtet, opover
gjennem skoven paa den anden side — gud vet
hvor langt og hvor længe. Tilslut er jei kommen
op paa en øde vej høj toppe ; men da jei har
sprunget et stykke hen a den stanser jei pludseli op,
lammet af et rædsomt, ømt, smertens tåk i den
højre testikel. Og me kollsveden perlende frem paa
pannen synker jei ned ve siden a vejen —gud
forbarme sei, jei har altsaa, faat min epididymit
igjen!
Og nu først gaar det op lor mei at jei skal jo til
Emmestad, og jei opdager me forfærdelse at jei
er løpet langt inn i lanne isteden. Unner mei
ligger en bre skovbevoxet dal... bak aasen paa
den andre siden dalen, langt langt derborte er det,
at fjoren og Emmestad ligger —hvor skal jei nu
kunne række dit?! me denne forfærdelie sygdom
som røver mei bruken a mine ben? !...
Og en ny rædsel styrter inn over mei —: hva
om jei ikke er der naar hun kommer?!
Men saa blusser der op i mei en vill
fortvilelsens kraft — c Gaa til Emmestad ! » har hun sagt,
og jei maa derhen ; hun hader mei, men hun vil
jei skal være der — levende eller dø, jei maa til
Emmestad!
— og op springer jei for aa styrte afsted.
Men lammet af et nyt smertens tåk i testiklen,
ennu rædsommere enn det første, synker jei
tilbake igjen, overenne i grøften ve siden a vejen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
